Referat

Byrådet
Tid onsdag den 21. december 2011 kl. 17:00
Sted Byrådssalen
Afbud Sara Baaring Andersen - istedet indkaldt stedfortræder Frank Jaska
Steen Solberg forlod mødet kl. 18.00 og deltog således ikke i behandlingen af punkt 602-625

Indholdsfortegnelse:
600. Godkendelse af dagsorden
601. Vindmøller ved Sandager - Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 4 samt lokalplan 1.2-4
602. Stiftelse af Udvikling Fyn
603. Udpegning af suppleant til bestyrelsen Udvikling Fyn A/S
604. Borgerpanelundersøgelse om Vision 2018 og Aktivt medborgerskab – rapport
605. Godkendelse af budget 2012 for Boligforeningen Kristiansdal, afdeling 72.
606. De Gamles Hjem, Glamsbjerg - godkendelse af skema B
607. Godkendelse af takster på Ældreområdet 2012
608. Placering af nyt dagtilbud i Haarby
609. Brugerinddragelse på folkeoplysningsområdet
610. Lov om ændring af Folkeoplysningsloven
611. Folkeoplysningsudvalget fra 1. januar 2012
612. Forslag til lokalplan 3.1-3 for et område til boligformål ved Højsletten i Tommerup St.
613. Fastholdelse af Byrådets beslutning om at indgå i Nationalpark Det Sydfynske Øhav.
614. Affaldsregulativ for jord i Assens Kommune
615. Genbrugspladstakster 2012 for virksomheder
616. Godkendelse af budget og takster for MOTAS I/S for 2012
617. Affaldsgebyr til finansiering af efterbehandlingsomkostninger på Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg I/S
618. Godkendelse af kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp
619. Henvendelse fra byrådsmedlem Jørgen Nyberg Larsen (V)
620. Orientering
621. Orientering fra samt forespørgsel til stående udvalg og bestyrelser
622. Spørgetid
623. Revisionsopgaven(Lukket)
624. Indsatspuljen 2010-11(Lukket)
625. Underskrift(Lukket)

 

600.    Godkendelse af dagsorden  

Beslutning:
Dagsordenen godkendt.



SAGER FRA MILJØ- OG TEKNIKOMRÅDET

601.    10/10495 Vindmøller ved Sandager - Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 4 samt lokalplan 1.2-4  

Indstilling:

Et flertal i Miljø- og Teknikudvalget bestående af Ole Møller (C), Rikke Bjerglyng (F), Poul Poulsen (B) og Hanne Vahl (A) indstiller, at Kommuneplantillæg nr. 4 samt lokalplan 1.2-4 vedtages endeligt.

 

Et mindretal bestående af Arno Termansen (A), Hans Bjergegaard (O) og Lars Kr. Pedersen (V) kan ikke tiltræde indstillingen.

 

Hans Bjergegaard (O) ønsker følgende supplerende ført til protokol:

 

Hans Bjergegaard (O) stemmer imod forslaget, som finder det direkte stridende imod den af en samlet Byråd den 26. oktober 2011 vedtagne vision i Handlingsplanen for Assens Kommunes landdistriktsindsats, samt at kæmpevindmøllerne er for stor en belastning af både natur, miljø og mennesker.

 

Et flertal af Økonomiudvalget, 4 medlemmer, A, B og F, anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets flertalsindstilling.

 

Et mindretal af Økonomiudvalget, 3 medlemmer, O og V, kan ikke tiltræde indstillingen.

 

Sagsfremstilling:

Byrådet har tidligere behandlet sagen, henholdsvis den 30. juni 2010 og den 29. juni 2011. Den 29. juni 2011 godkendte byrådet, at forslag til Kommuneplan-tillæg nr. 4 og lokalplan 1.2-4 samt den tilhørende miljørapport for vindmøller ved Sandager skulle sendes i offentlig høring.

 

Forslagene har sammen med VVM-redegørelse/miljørapport været i offentlig høring i perioden fra den 26. juli 2011 til den 4. oktober 2011. Der er modtaget 15 høringssvar. Udover høringssvar fra Kystdirektoratet og Odense Bys Museer er der indkommet 13 høringssvar fra borgere, herunder en underskriftsindsamling med 229 underskrifter.

 

Byrådet skal tage stilling til, om planforslagene skal vedtages endeligt.

 

Planforslagene

Kommuneplantillægget og lokalplanen giver mulighed for opstilling af tre vindmøller med tilhørende arbejdsområde, teknik/kabelhuse og vejadgang. Vindmøllerne må være mellem 100 og 130m i totalhøjde.

 

Hovedkonklusionerne i VVM-redegørelse/miljørapport

Landskab, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser

Vindmøllerne vil uundgåeligt påvirke landskabet især i nærzonen. Landskabet er dog et robust landskab, der egner sig til opstilling af vindmøller. Der vil være en påvirkning af kystlandskabet ved Emtekær Nor, af skoven ved Nakke og Orelund, af bakkedraget ved Barløse og af Orelund Hovedgård. Herudover vil der blive en påvirkning af landskabet og Sandager Kirke set fra Duehøj ved Holevad, ligesom udsigten og oplevelsen af Lillebælt set fra Barløse Kirke kan blive forstyrret af vindmøllernes roterende vinger. Det er vurderingen, at de rekreative interesser ikke vil blive påvirket af vindmøllerne, og at vindmøllerne i forhold til øvrige møller vil fremtræde som et særskilt anlæg. Dog vil vindmøllerne med samtidig opsætning af fire vindmøller ved Bar­løse i nogen grad medføre en forstærket visuel forstyr­rende effekt på kystlandskabet. Samlet er det vurderingen, at der ikke vil være en væsentlig negativ påvirkning af landskabet, de kulturhistoriske elementer og de rekreative interesser.

 

Naboer – visuel påvirkning, støj og skyggekast

I hele naboområdet vil vindmøllerne være store og markante, når de er synlige, f.eks. set fra flere af na­boboligerne på Blåkildevej nord for møllerne, fra na­boboligen på Middelfartvej 101, fra enkelte boliger på Sandager Kirkevej og fra enkelte boliger i Filshuse. Hos andre nabobeboelser vil vindmøllerne ik­ke være dominerende, da bevoksning og bygninger dækker for en del af - eller hele - udsynet til vind­møllerne. Eksempelvis naboboligerne øst for Mid­delfartvej og boligerne på den vestlige del af Sand­ager Kirkevej.

 

Vindmølleprojektet overholder gældende støjgrænseværdier.

 

I forhold til skyggekast vil der ved to boliger være et teoretisk indendørs skyggekast udover de 10 timer, der er sat som maksimum i retningslinje 5.1.12 i Kommuneplan 2009-2021. 11 boliger vil blive belastet med et teoretisk udendørs skyggekast ud over de 10 timer.

 

Naturbeskyttelse

Det er vur­deret, at opstilling af de tre vindmøller ved Sand­ager ikke vil medføre nogen negativ påvirkning af bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som ind­går i udpegningsgrundlaget for det nærliggende Na­tura 2000 område, og vil ik­ke få nogen negative konsekvenser for naturlokalite­ter i nærområdet. Det er vurderet, at der ikke sker en væsentlig negativ påvirkning af natur og miljø, herunder af fugle- og andet dyreliv. Dog kan brunflagermusen på individplan blive påvirket.

 

Sundhed

Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og in­direkte på en række områder. Støjniveauet på maksimalt 44 dB(A) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt min­dre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog opleves som værende generende. I forhold til skyggekast kan der være en øget oplevelse af stress, hvis skyg­gekastet falder på tidspunkter, hvor man er hjemme i sin private bolig. Der er dog ikke foretaget danske undersøgelser, der viser en evidens for øget stress og heller ikke for øget syge­lighed ved beboelse i nærheden af vindmøller, så læn­ge afstandskravene er opfyldt.

 

Høringssvar

Indsigelserne er nærmere beskrevet og kommenteret i bilag 3.

 

Bemærkninger til centrale emner i høringssvarene

Flagermus

En del høringssvar berører konsekvenserne for flagermus. VVM-redegørelsen/miljørapporten konkluderer:

 

”Det kan derfor ik­ke udelukkes, at der vil kunne forekomme kollisioner og dermed dødsfald blandt flagermusene pga. opsæt­ning af vindmøllerne det pågældende sted. Men gene­relt vurderes det, at der ikke vil være til større risiko for flagermusene, og at genen fra vindmøllerne i hvert fald på populationsniveau ikke udgør en væsentlig trussel for de forskellige arter”.

 

VVM-redegørelsen/miljørapporten viser, at det ikke kan udelukkes, at der kan være risiko for påvirkning af flagermus (særligt af Brunflagermusen) opført på EF-Habitatdirektivets bilag IV. Planforslag, som vil kunne udgøre en væsentlig trussel mod flagermus jf. habitatbekendtgørelsens § 11 kan ikke vedtages. Det vurderes derfor, at der i VVM-tilladelse til projektet skal stilles vilkår om afværgeforanstaltning i form af nedklipning af hegn indenfor 200 meter fra den enkelte mølle, såfremt hegnene kan virke som ledelinje for flagermus. Konstateres der på trods af nedklipning af hegn døde flagermus ved vindmøllerne, skal der iværksættes en decideret overvågning og yderligere afværgeforanstaltninger vurderes. Ved at fjerne ledelinjer ind i lokaliseringsområdet vurderes projektet dog ikke at udgøre en væsentlig trussel for flagermus i området.

 

Fugleliv

En del høringssvar finder VVM-redegørelsen/miljørapporten ufyldestgørende ift. fugle og efterspørger begrundede vurderinger.

 

Der kan observeres forskellige fugle i området på forskellige årstider – ynglende, fouragerende og rastende – men ikke i et omfang (for så vidt angår både særlige arter eller antal individer), hvor de fuglemæssige værdier kan tilskrives en sådan betydning, at deres udbredelsesstatus kan forventes væsentligt negativt berørt ved opstilling af de tre vindmøller. Baggrunden for denne vurdering er landskabets karakter, som er et relativt almindeligt landbrugslandskab i regionen med spredte småbiotoper.

 

Støj

VVM-redegørelsen/miljørapporten viser, at støjpåvirkningen for nogle boliger går meget tæt på de fastsatte støjgrænseværdier. Der er i vindmøllebekendtgørelsen fastsat eksakte grænseværdier for, hvor meget støj en vindmølle må påvirke nabobeboelser med. Disse grænseværdier er faste, og må ikke overskrides. Det er ikke muligt i planlægningen at arbejde med en sikkerhedsmargen, så der planlægges efter en støjpåvirkning fx 2 dB under de fastsatte værdier. Man kan som kommune ikke lave særregler for støj fra vindmøller.

 

I den gældende vindmøllestøjbekendtgørelse er der ikke fastlagt grænseværdier for lavfrekvent støj. Der er dog udarbejdet et udkast til ny vindmøllebekendtgørelse, hvori der er fastsat en grænse for den lavfrekvente støj på 20 dB. Vindmøllebekendtgørelsen har været i høring i november 2011 og Miljøministeriet stiler mod, at den endelige bekendtgørelse kan træde i kraft pr. 1. januar 2012.

 

Afgørende for, om vindmøller skal reguleres i henhold til den nye bekendtgørelse eller skal reguleres efter den gamle bekendtgørelse uden specifikke bestemmelser for den lavfrekvente støj, vil være vindmøllernes anmeldelsestidspunkt. Anmeldelsen kan ske umiddelbart efter, at lokalplan og kommuneplantillæg er vedtaget.

 

Vedtages nærværende planforslag endeligt af byrådet på nuværende tidspunkt, kan ansøger anmelde møllerne efter den nugældende bekendtgørelse uden specifikke krav for lavfrekvent støj. Miljøstyrelsen har meldt ud, at der ikke er grundlag for at sætte arbejdet med vindmøller i stå, indtil den nye bekendtgørelse træder i kraft. Miljøstyrelsen har vurderet:

 

Det vurderes af Miljøstyrelsen, at de nye regler ikke giver anledning til, at kommunerne skal ændre deres planer for vindmøller. Miljøstyrelsen strammer ikke støjreglerne, men de sætter nu specifikke grænser for den lavfrekvente støj, så reglerne bliver klarere både for kommunerne, vindmøllefabrikanterne og borgerne.

 

På baggrund af Miljøstyrelsens udmelding og vurdering anbefales det, at planforslagene vedtages.

 

Skyggekast

VVM-redegørelsen/miljørapporten viser, at to naboer udsættes for et indendørs skyggekast udover de anbefalede maksimalt 10 timer pr. år, og at 11 naboer vil blive udsat for udendørs skyggekast udover de 10 timer. Såfremt planforslagene vedtages endeligt, vil der i en VVM-tilladelse blive stillet vilkår om, at der installeres program til skyggestop, så de anbefalede 10 timers maksimalt skyggekast pr. år kan overholdes.

 

Beregninger

Flere høringssvar stiller spørgsmålstegn ved validiteten af de beregninger, der er lavet for støj, skyggekast, afstande og produktion og udført af vindmøllekonsulent fra Danmarks Vindmølleforening.

 

Beregningerne tjener det formål at belyse, om vindmøllerne vil kunne overholde de gældende støjkrav og maks. antal timers skyggekast. Der sker ikke en godkendelse af vindmøllerne ift. støj og skyggekast på baggrund af de beregninger, der kan udføres af en hvilken som helst vindmøllekonsulent.

 

Godkendelsen af vindmøllerne sker på baggrund af en VVM-tilladelse og en anmeldelse efter vindmøllebekendtgørelsen. Ift. skyggekast vil der i VVM-tilladelsen blive sat krav om, at der maksimalt må være en belastning af ejendomme med 10 timers skyggekast om året. Ift. støj skal der jf. vindmøllebekendtgørelsen indsendes en målerapport udført af et akkrediteret firma. Herudover vil der blive sat krav om, at der efter en eventuel opstilling af vindmøllerne, skal fremsendes en målerapport (igen udført af et akkrediteret firma) på de opstillede vindmøller, hvor det dokumenteres, at støjgrænseværdierne overholdes.

 

Beregningerne i VVM-redegørelsen/miljørapporten har alene det formål at belyse omfanget af støj- og skyggepåvirkninger på nabobeboelse, ikke at regulere.

 

På trods heraf og for at vise, at de foretagne beregninger er valide, er der blevet udarbejdet et nyt sæt beregninger. De oprindelige beregninger, der ligger til grund for VVM-redegørelsen/miljørapporten og de nye beregninger er samlet i bilag 5. Beregningerne viser jf. sammenligningsnotat i bilag 6 uvæsentlige forskelle fra de allerede foretagne beregninger. At der er mindre uvæsentlige forskelle i beregningerne skyldes, at der indenfor meget snævre rammer er en vis metodefrihed til at foretage beregningerne.

 

Bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening har efter sagens behandling i Miljø- og Teknikudvalget den 6. december 2011 henvendt sig til Assens Kommune med orientering om, at de den 26. september 2011 fremsendte et høringssvar til planforslag samt VVM-redegørelse/miljørapport.

 

Høringssvaret er ikke indgået på sagen, og indgik derfor ikke i behandlingen af sagen i Miljø- og Teknikudvalget.

 

Danmarks Naturfredningsforening tager afstand fra vindmølleprojektet ved Sandager, og efterspørger undersøgte alternativer. Høringssvaret og bemærkninger hertil fremgår af bilag 7.

 

Lovgrundlag:

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24/09/2009 - Bekendtgørelse af lov om planlægning

Cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller

Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 - Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Bekendtgørelse nr. 1510 af 15/12/2010 - Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/09/2009 om miljøvurdering af planer og programmer

Bekendtgørelse nr. 1518 af 14/12/2006 - Vindmøllebekendtgørelsen

 

Beslutningskompetence:

Byrådet

 

Bilag:
Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 og forslag til lokalplan 1.2-4.pdf
Bilag 2 VVM-redegørelse-miljørapport.PDF
Bilag 3 Høringsnotat.DOC
Bilag 4 Sammenfattende redegørelse.DOC
Bilag 5 Beregninger for støj, skyggekast, afstande og produktion.PDF
Bilag 6 Sammenligning af beregningsdata.PDF
Bilag 7 til dagsordenspunkt.pdf

Beslutning:
Miljø- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets flertalsindstillinger sattes til afstemning:

For stemte 14 medlemmer:
Poul Poulsen(B)
Ole Møller(C)
Truels Schultz(C)
Jørgen N. Larsen(V)
Finn Brunse(A)
Charlotte Christiansen(A)
Lone Akselsen(A)
Frank Jaska(A)
Hanne Vahl(A)
Leif Rasmussen(A)
Mogens Mulle Johansen(F)
Rikke Bjerglyng(F)
Flemming R. Jørgensen(F)
Malene Rye Andersen(F)

Imod stemte 15 medlemmer:
Tage Kiltang Bartholin(O)
Hans Bjergegaard(O)
Jens Henrik Thulesen Dahl(O)
Rie Nielsen(V)
Henning Jensen(V)
Ole Knudsen(V)
Sarah Kørup Lundsberg(V)
Erik Klindt Andersen(V)
Lars Kr. Pedersen(V)
Søren Steen Andersen(V)
Henrik Hansen(A)
Arno Termansen(A)
Carsten Smedegaard(A)
Jørgen Bladt(A)
Steen Solberg(A)

Ingen medlemmer stemte hverken for eller imod.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 4 samt lokalplan 1.2-4 er herefter ikke endeligt godkendte.

Byrådets flertal bemærker hertil, at Assens Kommunes kommuneplan må ændres for så vidt angår område ved Sandager udlagt til område for opsætning af vindmøller. Administrationen anmodes om at udarbejde forslag tli ændring af kommuneplanen.

Ole Knudsen, V, anmoder om at få tilført protokollen bemærkning om, at han tilkendegiver ikke at være enig i, at kommuneplanen skal ændres.



SAGER FRA ADMINISTRATIONEN

602.    11/43038 Stiftelse af Udvikling Fyn  

Indstilling:

Økonomiudvalget anbefaler:

 

  • At Assens Kommune, sammen med Svendborg Kommune, Nyborg Kommune, Odense Kommune og Faaborg Midtfyn Kommune, stifter Udvikling Fyn A/S, der etableres med virkning fra den 1. januar 2012 i overensstemmelse med vedlagte vedtægter for Udvikling Fyn A/S.

 

  • At Udvikling Fyn stiftes med en selskabskapital på kr. 500.000, der tegnes til kurs 125, i alt kr. 625.000.

 

  • At Assens Kommune betaler 1/5 heraf, svarende til kr. 125.000, der finansieres dels via indskud af aktiver og dels kontant.

 

  • At det aftaleretlige forhold mellem ejerkommunerne reguleres i overensstemmelse med den vedlage ejeraftale.

 

  • At Assens Kommune repræsenteres på selskabets generalforsamling af Borgmesteren. Borgmesteren har ligeledes plads i bestyrelsen for Udvikling Fyn A/S.

 

Desuden indstilles det til efterretning, at Udviklingsrådet har indgået aftale om at medarbejderne virksomhedsoverdrages til Udvikling fyn A/s på de vilkår, der fremgår af lov om virksomhedsoverdragelse.

 

Endelig anbefales, at vedtægternes § 9.1 og 9.2 affattes således:

 

  • § 9.1. Bestyrelsen består af 17-20 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, hvoraf:

o 5 medlemmer er de til enhver tid siddende borgmestre i Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Nyborg Kommune, Odense Kommune og Svendborg Kommune, og

o 12 - 15 medlemmer er eksterne medlemmer, der besidder særlig viden inden for selskabets virkeområde, og som ikke er medlem af kommunalbestyrelsen i de ovenfor nævnte kommuner.

  • § 9.2 Bestyrelsesformanden og næstformand vælges af generalforsamlingen blandt bestyrelsesmedlemmer valgt efter pkt. 9.1, litra b

 

Sagsfremstilling:

På baggrund af byrådets beslutning på mødet den 29. juni 2011 blev der umiddelbart før sommerferien igangsat et udredningsarbejde med henblik på afklaring af, hvordan Udvikling Fyn skulle organiseres fremadrettet.

 

Der blev anlagt en styringsmæssig tilgang til organiseringen -dels kommunernes mulighed for som ejere at styre Udvikling Fyn, dels kommunernes mulighed for at styre som kontraktparter, og endelig kommunernes muligheder for at tilrettelægge en fælles styring internt i ejerkredsen. Det har endvidere været afgørende for organiseringen, at der ikke opstår udbudsretlige problemstillinger i forbindelse med ejerkommunernes køb af ydelser hos Udvikling Fyn.

 

Udredningsarbejdet endte med at anbefale, at Udvikling Fyn etableres i en A/S konstruktion.

 

Kommunaldirektørerne for ejerkommunerne besluttede således på et møde den 21. september 2011, at anbefale at Udvikling Fyn etableres i en A/S konstruktion.

 

Der er på den baggrund udarbejdet vedtægter, der regulerer forholdet mellem ejer og selskabet, ejeraftale, der regulere forholdet mellem ejerne samt forretningsorden for bestyrelse og direktion, der regulerer forhold internt i selskabet.

 

Udvikling Fyn stiftes i overensstemmelse med vedtægterne, således hver ejerkommune tegner 1/5 af selskabet. Ejeraftalen åbner mulighed for at selskabet kan optage nye aktionærer på samme vilkår som de stiftende kommuner.

 

Der indgås en administrationsaftale mellem Udvikling Fyn A/S og Odense Kommune, i henhold til hvilken Odense Kommune levere administrative ydelser til Udvikling Fyn for et årligt beløb, der i 2012 svarer til ca. 1.450.000 kr. De administrative ydelser omfatter økonomi og finans, HR, løn og forhandling, udbud og indkøb samt begrænset juridisk rådgivning.

 

Udvikling Fyn A/S stiftes med en selskabskapital på kr. 500.000, der tegnes til kurs 125, svarende til i alt kr. 625.000. Assens Kommunes andel heraf svarer til kr. 125.000, der finansieres dels via indskud af inventar og it-udstyr (apport-indskud) på forventeligt kr. 100.000 og dels via kontante indskud på 25.000 kr. (finansieres via politikområdet administration) Overkursen på 25.000 kr. dækker i overensstemmelse med sædvanlig praksis omkostninger i forbindelse med selskabets stiftelse, herunder udarbejdelse af vedtægter, stiftelsesdokumenter, registrering hos erhvervs- og Selskabsstyrelsen m.v.

 

Bemærkninger:

Medio 2010 besluttede borgmestrene fra ni af de ti fynske kommuner at undersøge mulighederne for at etablere en fælles fynsk organisation til at drive erhvervs- og turistfremmeaktiviteterne på Fyn.

I december 2010 besluttede Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg, Odense og Svendborg kommuner at gå videre med udarbejdelsen af et arbejdsgrundlag.

 

Arbejdsgrundlaget blev præsenteret for byrådet på mødet den 29. juni 2011, hvor byrådet godkendte de overordnede principper i arbejdsgrundlaget for Udvikling Fyn, ligesom bestyrelsen for Udvikling Fyn blev bemyndiget til i samarbejde med kommunaldirektørerne for ejerkommunerne, at foretage nødvendige ændringer i arbejdsgrundlaget samt påbegynde implementeringen af Udvikling Fyn.

 

Der foreligger nu en endelig afklaring af en hensigtsmæssig organisation af Udvikling Fyn, hvilket er baggrunden for, at det indstilles til byrådet, at Udvikling Fyn etableres i en A/S konstruktion.

 

Beslutningskompetence:

Byrådet

 

Bilag:
Vedtægter.pdf
Ejeraftale.pdf
Forretningsorden Udvikling Fyn.pdf

Beslutning:
Indstillingen godkendt.

Byrådet anmoder om at vedtægtsformulering i § 9 vurderes.



603.    11/43038 Udpegning af suppleant til bestyrelsen Udvikling Fyn A/S  

Indstilling:

Kommunaldirektøren indstiller, at der udpeges suppleant for borgmesteren til bestyrelsen for Udvikling Fyn A/S.

 

Sagsfremstilling:

Borgmesteren har plads i bestyrelsen for Udvikling Fyn A/S.

 

Af vedtægterne fremgår det at selskabets bestyrelsesmedlemmer vælges for en 4-årig periode.

På generalforsamlingen vælges en suppleant for hvert bestyrelsesmedlem, som er valgt efter pkt. 9.1, litra a.

 

Beslutningskompetence:

Byrådet

 

Bilag:

Se vedtægter fra ovenstående sag.

Beslutning:
1. viceborgmester Søren Steen Andersen udpeges som suppleant for borgmesteren til bestyrelsen for Udvikling Fyn A/S.



604.    10/25107 Borgerpanelundersøgelse om Vision 2018 og Aktivt medborgerskab – rapport  

Indstilling:

Økonomiudvalget anbefaler, at resultatet af borgerpanelundersøgelsen tages til efterretning.

 

Sagsfremstilling:

Borgerpanelundersøgelsen om Vision 2018 og aktivt medborgerskab blev gennemført i september 2011.

 

Resultaterne vedrørende vision er tidligere forelagt Byrådet som en del af det samlede input til Byrådets arbejde med udformning af Vision 2018.

 

Borgerpanelets besvarelser vedrørende aktivt medborgerskab indgår som en del af arbejdet med Innovation, og resultaterne er præsenteret for Byrådet i september 2011.

 

Resultaterne af borgerpanelundersøgelsen er nu sammenskrevet i en samlet rapport.

 

Beslutningskompetence:

Byrådet

 

Bilag:
Borgerpanelundersøgelse om Vision 2018 og aktivt medborgerskab.pdf

Beslutning:
Til efterretning.



605.    11/37826 Godkendelse af budget 2012 for Boligforeningen Kristiansdal, afdeling 72.  

Indstilling:                  

Økonomiudvalget anbefaler,

  • at Boligforeningen Kristiansdal og dennes afdeling 72 meddeles, at Assens Kommune i medfør af almenboliglovens § 42 godkender budget 2012 for afdeling 72, som indstillet af Boligforeningen Kristiansdal med henlæggelser til planlagt vedligeholdelse i år 2012 på kr. 130.000, samt
  • at kommunaldirektøren gives bemyndigelse til fremadrettet at træffe afgørelse i sager om godkendelse af budget i medfør af almenboliglovens § 42.

 

Sagsfremstilling:

Boligforeningen Kristiansdal har den 11. oktober 2011 anmodet Assens Kommune om godkendelse af budget 2012 for afdeling 72, idet afdelingsmødet har afvist at godkende budgettet.

 

Boligforeningen Kristiansdal fremsætter to bemærkninger til budgettet:

  1. revisor har i revisionsprotokollatet anført, at henlæggelserne på konto 401 vurderes for utilstrækkelige til at dække udgifter til planlagt vedligeholdelse, hvorfor der anbefales fremtidigt forøgede henlæggelser.
  2. Afdelingsbestyrelsens eget forslag til likviditetsbudgettet for 2012 er sat til  135.000 kr., og med en saldo ultimo på kr. 94.000,- giver det et underskud.

 

Det fremgår af skriftlig udtalelse fra afdelingsbestyrelsen for afdeling 72, at samtlige beboere på afdelingsmødet den 5. september 2011 har stemt imod en godkendelse af budget 2012 som fremlagt af Boligforeningen Kristiansdal med henlæggelser til planlagt vedligeholdelse på kr. 130.000,-, idet beboerne kun vil medvirke til henlæggelser på kr. 120.000,-.

 

Afdelingsbestyrelsen redegør for overgangen fra Boligforeningen Mariendal til Boligforeningen Kristiansdal for 4-5 år siden, og hvilke konsekvenser dette har haft for udviklingen i huslejen. Det oplyses bl.a., at der er sket en ændring i praksis vedrørende afholdelse af udgifter til forbedringsarbejder, hvor beboerne tidligere selv har afholdt ikke ubetydelige udgifter (kr. 50.000-100.000). Denne praksis er blevet afløst af en ordning, hvor der i dag optages 20-årige realkreditlån i de enkelte lejemål med huslejestigninger til følge. Det oplyses, at enkelte boliger endnu har en grundhusleje på p.t. kr. 2.205,- pr. måned for 65 m2.

 

Afdelingsbestyrelsen oplyser, at grundhuslejen er steget med ca. 70 % på 4 år. Over denne periode er der ikke foretaget væsentlige fælles vedligeholdelsesarbejder.

 

Afdelingsbestyrelsen oplyser, at der de sidste 4 år ikke har været større underskud på regnskabet, og at henlæggelserne har været tilstrækkelige. De forstår derfor ikke huslejeforhøjelsen, som af Kristiansdal mundtligt begrundes med ”en lav husleje” og ”ikke tilstrækkelige henlæggelser ved fraflytninger”.

 

Afdelingsbestyrelsen oplyser, at første budgetforslag fra Kristiansdal for 2012 med en huslejestigning på godt 17 % blev afvist, grundet for høje henlæggelser på kr. 150.000,- til planlagt vedligeholdelse. Det angives, at henlæggelsesbeløbet svarer til 3 gange det faktisk anvendte beløb til vedligeholdelse.

 

Efter en dialog med Kristiansdal er deres budgetforslag for 2012 endt med henlæggelse på kr. 130.000,- til planlagt vedligeholdelse, hvorimod afdelingsbestyrelsens forslag lyder på kr. 120.000,- til planlagt vedligeholdelse.

 

Assens Kommune foretaget høring hos såvel afdelingsbestyrelse som boligforening.

 

Lovgrundlag:

Tilsyn med boligorganisationens afdelinger føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor afdelingen ligger, jf. driftsbekendtgørelsens § 107, stk. 1, 3. pkt.

 

Det følger af almenboliglovens § 36, at driftsbudgettet fremlægges på afdelingsmødet til godkendelse.

 

Tvistligheder mellem boligorganisationens bestyrelse og afdelingsbestyrelsen/afdelingsmødet om driftsbudgettet indbringes for Byrådet, som træffer den endelige administrative afgørelse, jf. almenboliglovens § 42, hvorfor kommunens afgørelse ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

 

Bemærkninger:

Årets henlæggelser til planlagt vedligeholdelse tager deres udgangspunkt i den udarbejdede vedligeholdelsesplan, hvor henlæggelserne over en periode skal sikre de planlagte vedligeholdelsesarbejders gennemførelse, dvs. sikre at de nødvendige økonomiske midler er til stede. Begynder man at justerer i henlæggelsernes størrelse, justerer man ligeledes på, hvilke vedligeholdelsesarbejder som kan gennemføres.

 

Det er administrationens vurdering, at det er en dårlig ide at lade justeringer i henlæggelserne styre vedligeholdelsesarbejderne, da vedligeholdelsesplanen må være udtryk for en faglig vurdering af, hvad der er nødvendige arbejder for vedligeholdelse af bygningsmassen.

  

Dette bør sammenholdes med, at det af revisionsprotokollatet for regnskab 2010 fra den uvildige revisor fremgår, at henlæggelserne til konto 401 (planlagt vedligeholdelse) er utilstrækkelige, og det anbefales at henlæggelserne øges i kommende budgetlægning.

 

Beslutningskompetence:

Byrådet.

 

Bilag:
Brev af 11. oktober 2011 fra Boligforeningen Kristiansdal m. bilag.pdf
Høringsbrev af 23. november 2011 fra afdeling 72.pdf

Beslutning:
Indstillingen godkendt.



606.    11/3195 De Gamles Hjem, Glamsbjerg - godkendelse af skema B  

Indstilling:

Direktøren for Social, Sundhed og Arbejdsmarked indstiller,

  • at skema B for De Gamles Hjem, Glamsbjerg for både bolig- og servicearealer godkendes,
  • at bevilling til kommunal grundkapital (7 % af anskaffelsessummen) på kr. 1.115.240,- (incl. moms) godkendes,
  • at bevilling til anlægsudgift for servicearealer på kr. 694.000,- (incl. moms) godkendes,
  • at der gives indtægtsbevilling til salg af boligdelen til projektet på kr. 3.950.000,-, og
  • at der gives indtægtsbevilling for statstilskuddet til servicearealerne på kr. 400.000,-.

 

Sagsfremstilling:

Assens Byråd godkendte den 22. december 2010  skema A for ombygning og modernisering af de nuværende 12 plejeboliger på De Gamles Hjem (efter ombygningen 10 plejeboliger) med tilhørende servicearealer, hvor ejendommen for så vidt angår boligarealet indgår i projektet, som fremover vil være ejet af Boligselskabet BSB Glamsbjerg.

 

Der har i sommeren 2011 været afholdt licitation for projektet, som efter et forudgående forløb er udviklet i samarbejde mellem Domea og medarbejdere fra Assens Kommune.

 

De ved licitationen indkomne tilbud lå væsentligt over, hvad der var forventet, hvor projektets anlægsudgifter væsentligt oversteg det for byggeriet budgetterede beløb (skema A). En accept af de indkomne tilbud ville betyde, at der skulle foretages væsentlige besparelser, hvilket Assens Kommune ikke ønskede.

 

Som baggrund herfor oplyser Domea, at der har været meget stor aktivitet i byggebranchen i foråret/sommeren 2011, hvilket dels har presset prisen op, og dels har afholdt mange entreprenører fra at afgive tilbud.

 

Det blev derfor besluttet at afholde ny licitation, da det var forventningen, at der var kommet mere ro på markedet, og ydermere ville man forsøge sig med licitation af fagentrepriser.

 

Den nye licitation blev gennemført medio november 2011, og har givet væsentlige bedre priser, hvorfor den projekterede ombygning kan gennemføres uden besparelser.

 

Domea har fremsendt skema B til kommunens godkendelse. Det oplyses, at den samlede anskaffelsessum for boligdelen andrager kr. 15.932.000,- (kr. 15.598.000 i skema A) og for servicearealet kr. 694.000,- (kr. 600.000 i skema A).

 

Boligdelens budget er øget (fra Skema A til skema B) svarende til reguleringen af maksimumbeløbet pr. 1. januar 2011 og vil indebære, at den kommunale støtte (7 %) øges med kr. 23.380,- til kr. 1.115.240,- (kr. 1.091.860,- i skema A).

 

For så vidt angår udgiften til servicedelen er budgettet øget til kr. 694.000,- (kr. 600.000,- i skema A), hvilket skyldes nødvendige forbedringer af omklædningsfaciliteterne til personalet i kælderen.

 

Den fremtidige husleje for plejeboligerne bliver kr. 944,- pr. m2 (ekskl. forsyningsudgifter).

 

Den i skema A angivne købesum for bygningen på kr. 3.950.000,- fastholdes.

 

Budgetteret kommunal økonomi:

 

Udgifter:

Kommunal grundkapital                                  1.115.240 kr.

Anlægsudgifter serviceareal                              694.000 kr.

 

Indtægter:

Statstilskud servicearealer                                 400.000 kr.

Indtægt ved overdragelse af boligdelen        3.950.000 kr.

 

Skønnet nettoprovenu                                      2.540.760 kr.

 

Lovgrundlag:

Kapitel 9 i bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. og almenboligloven.

 

Bemærkninger:

Det skal bemærkes, at det skønnede nettoprovenue ved behandlingen af skema A var angivet til ca. kr. 2.600.000,-, hvorfor der i forbindelse med forøgelsen af det kommunale tilskud til servicearealerne på kr. 94.000,- samlet set sker et fradrag i nettoprovenuet på kr. 77.380,- i forhold til det oprindeligt forventede.

 

I bemærkningerne til sagsfremstillingen for behandling af skema A blev anført, at detailprojekteringen kan medføre ændringer i den budgetterede kommunale økonomi.

 

Beslutningskompetence:

Byrådet.

 

Bilag:
Brev af 30 november 2011 fra Domea med skema B for henholdsvis bolig- og servicearealer.pdf

Beslutning:
Indstillingen anbefales.



607.    11/32467 Godkendelse af takster på Ældreområdet 2012  

Indstilling:

Økonomiudvalget anbefaler, at taksterne på Ældreområdet 2012 godkendes.

 

Sagsfremstilling:

Takstbladet indenfor Ældreområdet 2012 var ikke endeligt udarbejdet ved 2. behandling af budget 2012 – 2015 i Byrådet den 13. oktober 2011.

 

Der manglede udarbejdelse af nedenstående takster

 

Vaskemiddel – tøjvask

 

50,00

Vaskemiddel - tøj og linned

 

60,00

 

Disse to takster vedrører beboerne på plejeenhederne Korsvang, Odensevej og Skelvej

 

Lovgrundlag:

Den kommunale styrelseslov

 

Beslutningskompetence:

Byrådet

 

Bilag:
Det samlede takstblad for Ældreområdet 2012.pdf

Beslutning:
Indstillingen godkendt.



SAGER FRA BØRNE- OG KULTUROMRÅDET

608.    11/34148 Placering af nyt dagtilbud i Haarby  

Indstilling:

Forslaget om to institutioner er fremsendt af et flertal i Venstres byrådsgruppe.

 

Et flertal i Børne- og Undervisningsudvalget på 5 bestående af A, F og Jørgen Nyberg(V) er imod forslaget om at etablere to institutioner i Haarby mens et mindretal på 2 i udvalget bestående af Søren Steen Andersen(V) og Sarah Lundsberg (V) er for forslaget om at etablere to institutioner i Haarby.

 

Et flertal i Børne- og Undervisningsudvalget bestående af A og F anbefaler placering 4. Jørgen Nyberg (V) anbefaler placering 1.

 

Søren Steen Andersen (V) og Sarah Lundsberg (V) anbefaler en 90 børns børnehave ved placering 1 og en 55 børns børnehave placeret udenfor Haarby som gårdbørnehave.

 

Sagen oversendes til videre behandling i byrådet.

 

Et flertal af Økonomiudvalget, A, B, F og O anbefaler Børne- og Undervisningsudvalgets flertalsindstilling.

 

To medlemmer af Økonomiudvalget, Søren Steen Andersen og Ole Knudsen anbefaler forslag om etablering af to institutioner i Haarby.

 

Sagsfremstilling:

Punktet blev behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 4. oktober 2011, og udvalget anmodede om at få udarbejdet mere detaljerede tegningsoversigter og beregninger over to placeringsmuligheder:
- placering på areal syd for skolen
- placering på "bar mark" ved Syrenvej

Pa mødet den 1. november 2011 besluttede udvalget at anmode administrationen om, at undersøge, om der er alternative placeringsmuligheder end de præsenterede.
Forslag 2 B og 3 udgår.
De samlede forslag præsenteres herefter i udvalget igen.

Den 16. november indsendte Venstres byrådsgruppe nedenstående:

”Venstre ønsker at stille forslag om at åbne to børnehaver i Hårby. Den ene beliggende på en gård max. 3 km. uden for byen. Den anden beliggende enten på Syrenvej, i den gamle Netto, i en af de nuværende børnehaver eller et helt femte sted, som ikke har været med i overvejelserne før. Vi vil gerne bede om, at forslaget kommer med i oplægget, som skal sendes i høring samt debatteres på borgermødet.”

 

På baggrund af beslutningen på mødet den 1. november er der udarbejdet 2 nye forslag, som er vedlagt som bilag.

Forslagene er udarbejdet af planafdelingen og beskrevet i forhold til tilgængelighed, bysammenhæng, disponeringsmuligheder arkitektonisk og funktionel indpasning samt afledte effekter. Ligeledes er der udarbejdet budgetoverslag på de to modeller.

 

I forhold til ønsket fra Venstre er der i Byg Beredskab og Ejendomme samt budgetafdelingen lavet beregninger på udgiften ved etablering af to institutioner frem for en.

På anlægssiden er beregnet en merudgift ved nybygning på små 3 mio. kr.

Driftsudgiften er opgjort til ca. 200.000 kr.

 

Der er vedlagt bilag som underbygger beregningerne.

 

Lovgrundlag:

Planloven

 

Beslutningskompetence:

Byrådet.

 

Bilag:
Bilag til sag ny institution i Haarby.pdf

Beslutning:
Forslag om etablering af to institutioner i Haarby sattes til afstemning;
For stemte 6 medlemmer:
Rie Nielsen(V)
Henning Jensen(V)
Ole Knudsen(V)
Sarah Kørup Lundsberg(V)
Erik Klindt Andersen(V)
Søren Steen Andersen(V)

Imod stemte 22 medlmmer:
Poul Poulsen(B)
Ole Møller(C)
Truels Schultz(C)
Tage Kiltang Bartholin(O)
Hans Bjergegaard(O)
Jens Henrik Thulesen Dahl(O)
Jørgen N. Larsen(V)
Lars Kr. Pedersen(V)
Finn Brunse(A)
Henrik Hansen(A)
Charlotte Christiansen(A)
Lone Akselsen(A)
Frank Jaska(A)
Hanne Vahl(A)
Arno Termansen(A)
Carsten Smedegaard(A)
Jørgen Bladt(A)
Leif Rasmussen(A)
Mogens Mulle Johansen(F)
Rikke Bjerglyng(F)
Flemming R. Jørgensen(F)
Malene Rye Andersen(F)

Ingen medlemmer stemte hverken for eller imod.

Forslaget var herefter bortfaldet.

Der etableres således een institution i Haarby.

Flertalsindstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget vedrørende placering 4 for institution i Haarby sattes til afstemning;

15 medlemmer stemte for
Poul Poulsen(B)
Finn Brunse(A)
Henrik Hansen(A)
Charlotte Christiansen(A)
Lone Akselsen(A)
Frank Jaska(A)
Hanne Vahl(A)
Arno Termansen(A)
Carsten Smedegaard(A)
Jørgen Bladt(A)
Leif Rasmussen(A)
Mogens Mulle Johansen(F)
Rikke Bjerglyng(F)
Flemming R. Jørgensen(F)
Malene Rye Andersen(F)

13 medlemmer stemte imod:
Ole Møller(C)
Truels Schultz(C)
Tage Kiltang Bartholin(O)
Hans Bjergegaard(O)
Jens Henrik Thulesen Dahl(O)
Rie Nielsen(V)
Henning Jensen(V)
Ole Knudsen(V)
Jørgen N. Larsen(V)
Sarah Kørup Lundsberg(V)
Erik Klindt Andersen(V)
Lars Kr. Pedersen(V)
Søren Steen Andersen(V)

Ingen medlemmer stemte hverken for eller imod.

Indstillingen var herefter godkendt.







609.    11/33851 Brugerinddragelse på folkeoplysningsområdet  

Indstilling:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at Folkeoplysningsudvalgets indstilling danner grundlag for det videre arbejde om brugerinddragelse på folkeoplysningsområdet, gældende fra 1. januar 2012.

 

Sagsfremstilling:

Ændringer af folkeoplysningsloven betyder ændrede regler om brugerinddragelse på lovens område.

 

Kommunens regler om brugerinddragelse skal angives i en folkeoplysnings-politik, som byrådet skal vedtage senest den 1. januar 2012.

 

De hidtidige folkeoplysningsudvalg er automatisk nedlagt pr. 1. januar 2012 og byrådet skal efter de nye lovregler nedsætte et udvalg med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter loven. Byrådet kan derudover henlægge en eller flere af sine opgaver i henhold til loven i øvrigt til det pågældende udvalg.

 

Byrådet kan nedsætte flere forskellige udvalg, der tilsammen udgør brugerindflydelsen.

De fleste af Folkeoplysningsudvalgets lovsikrede opgaver bortfalder, men kan erstattes af, at byrådet vælger at delegere dele af sine opgaver efter folkeoplysningsloven til udvalget.

Udvalget har udtaleret i forhold til folkeoplysningspolitikken, budget for området og tilskudsreglerne. Byrådet har mulighed for at delegere alle folkeoplysningsudvalgets hidtidige kompetencer samt eventuelt flere.


Der er store kommunale frihedsgrader med hensyn til sammensætning, kompetence og arbejdsform.

 

Folkeoplysningsudvalget har drøftet sagen på møde den 13. oktober 2011 og anbefaler:

·         at der nedsættes ét udvalg

·         at udvalget benævnes Folkeoplysningsudvalget

·         at udvalget tillægges minimum samme beføjelser som nu

·         at udvalget sammensættes med samme fordeling af repræsentanter fra foreningerne

·         at brugerinddragelse af selvorganiserede grupper sker ved, at der inviteres til 2 årlige møder med Folkeoplysningsudvalget.

 

Lovgrundlag:

Folkeoplysningsloven.

 

Bemærkninger:

Før en endelig beslutning om brugerinddragelse kan træffes udarbejder forvaltningen et forslag til retningslinjer for såvel sammensætning som kompetencer.

 

Beslutningskompetence:

Byrådet.

 

Beslutning:
Indstillingen godkendt.



610.    11/33851 Lov om ændring af Folkeoplysningsloven  

Indstilling:

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler tidsplanen der muliggør, at det nye brugerudvalg og den nye folkeoplysningspolitik kan godkendes i Byrådet senest i december 2011.

 

Sagsfremstilling:
Folketinget vedtog den 1. juni 2011 ”Lov om ændring af folkeoplysningsloven”, som træder i kraft den 1. august 2011.

Ændringer:

  • lovens formålsbestemmelser ændres, så demokratiforståelse og aktivt medborgerskab indgår direkte i lovteksten
  • kommunerne får pligt til at vedtage en kommunal folkeoplysningspolitik og til at sikre brugerinddragelse på folkeoplysningspolitikken
  • der åbnes for nye samarbejdsformer i form af en kommunal udviklingspulje og gør det muligt for kommunerne at indgå partnerskabsaftaler
  • der gives adgang til at fravige deltagerbetaling ved folkeoplysende aktiviteter med støtte efter folkeoplysningsloven for at imødekomme nye og udsatte borgere
  • der gives mulighed for at oprette lukkede hold for en bestemt afgrænset deltagerkreds – borgere, som ikke kender eller anvender foreningslivet, får dermed en særlig mulighed for at blive introduceret til foreningslivet
  • en forenkling af tilskudssystemet på området for den folkeoplysende voksenundervisning
  • kommunerne skal nedsætte et fast udvalg til at sikre brugerindflydelsen

Den ændrede folkeoplysningslov tager ikke specifikt stilling til spørgsmålet om sammensætning, kompetence m.v. for det udvalg, der skal nedsættes for at sikre brugerindflydelsen.  Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter reglerne. Plan og Kultur udarbejder udkast til behandling i Kultur- og Fritidsudvalget på et af de kommende møder, med efterfølgende godkendelse i Byrådet.

 

Lovgrundlag:

Folkeoplysningsloven.

 

Beslutningskompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget. 

 

Bilag:
L 207 Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven.pdf

Beslutning:
Indstillingen godkendt.



611.    11/41787 Folkeoplysningsudvalget fra 1. januar 2012  

Indstilling:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at udvalget anbefaler vedtægt og kompetenceplan for Folkeoplysningsudvalget til godkendelse i Byrådet.

 

Sagsfremstilling:

Som konsekvens af ændringerne i folkeoplysningsloven udgår alle lovens bestemmelser om et kommunalt folkeoplysningsudvalg pr. 1. januar 2012.


Alle kommuner skal i stedet nedsætte et brugerudvalg i henhold til lovens § 35, stk. 2.

Udvalget har udtaleret vedrørende fremtidige ændringer af kommunens folkeoplysningspolitik, om kommunens budgetforslag på folkeoplysningsområdet og om kommunens tilskudsregler på folkeoplysningsområdet.

 

Herudover kan Byrådet delegere nogle af sine kompetencer i henhold til folkeoplysningsloven til det nye udvalg.

 

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at udvalget tillægges de samme kompetencer som hidtil gældende. Forslag til kompetenceplan fremgår af bilag.

 

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at

  • udvalget får samme sammensætning som nu, dvs. 2 byrådsmedlemmer og 11 repræsentanter for den virksomhed, der kan få tilskud efter loven
  • brugerinddragelse af selvorganiserede grupper sker ved, at der inviteres til 2 årlige møder med Folkeoplysningsudvalget
  • funktionsperioden følger den kommunale valgperiode, 4 år
  • det fungerende folkeoplysningsudvalg fortsætter med nuværende sammensætning og uden nyvalg indtil næste kommunalvalg
  • der udbetales formandsvederlag
  • der udbetales befordringsgodtgørelse til medlemmerne

 

Kommunens regler om brugerinddragelse skal angives i en folkeoplysningspolitik, som Byrådet skal vedtage senest den 1. januar 2012.

 

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at der afsættes den nødvendige tid til at udforme en folkeoplysningspolitik og at politikken derfor først vedtages i løbet af første halvdel af 2012.

 

Lovgrundlag:

Folkeoplysningsloven.

 

Beslutningskompetence:

Byrådet.

 

Bilag:
VEDTÆGT for Folkeoplysningsudvalget fra januar 2012.pdf
BILAG TIL VEDTÆGT for Folkeoplysningsudvalget.pdf

Beslutning:
Indstillingen godkendt.



SAGER FRA MILJØ- OG TEKNIKOMRÅDET

612.    10/26839 Forslag til lokalplan 3.1-3 for et område til boligformål ved Højsletten i Tommerup St.  

Indstilling:

Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at revideret forslag til Lokalplan nr. 3.1-3 for et område til boligformål ved Højsletten i Tommerup St. vedtages offentliggjort og at offentliggørelsesperioden fastsættes til 8 uger.

 

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling:

Lokalplanen er udarbejdet for at sikre den fortsatte byudvikling i Tommerup St., og giver mulighed for etablering af et attraktivt boligområde, på ca. 4,7 ha, i forlængelse af det nuværende boligområde Højsletten i Tommerup St.

Lokalplanen udlægger området til boligformål med åben-lav bebyggelse og giver mulighed for udstykning af ca. 25 parceller.

 

Byrådet behandlede den 24. november 2010 udkast til lokalplan for området. Forslaget blev udsendt i offentlig høring i perioden fra den 30. novembe r2010 til den 25. januar 2011. I høringsperioden indkom 12 indsigelser/høringssvar.

 

Administrationen har på baggrund af indsigelserne, været i dialog med flere interessentgrupper. Med baggrund heri, er der sket en efterfølgende bearbejdning af lokalplanen, for herved at sikre bredest mulig opbakning til lokalplanen. På den baggrund fremlægges revideret lokalplanforslag til offentliggørelse.

 

Der er, jf. vedlagte bilag, indkommet indsigelser/bemærkninger fra nedenstående parter:

 

  1. Indsigelse mod lokalplanforslag 3.1-3, Naturstyrelsen.

Der gøres indsigelse mod forslaget, i relation til manglende redegørelse for anvendelsens indflydelse på grundvandet, i det lokalplanområdet muligvis ligger ved indvindingsoplandet til Tommerup St. Vandværk.

Indsigelsen har opsættende virkning.

Ad 1: Administrationen har redegjort for, at det er ubetænkeligt, at udlægge boliger i området. Naturstyrelsen er herefter frafaldet indsigelsen.

 

  1. Indsigelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, FødevareErhverv.

Der gøres indsigelse pga. arealforbruget, idet FødevareErhverv vurderer at arealforbruget pr. parcel er for højt.

Indsigelsen har opsættende virkning.

Ad. 2: Administrationen har indsendt begrundet redegørelse for arealudlægget. FødevareErhverv har på baggrund heraf, frafaldet indsigelsen.

 

  1. Indsigelse fra Teglbakkens grundejerforening.

Grundejerforeningen støtter som udgangspunkt udstykningen, men støtten er på forudsætning af anden vejføring. Der redegøres for, at der på borgermøde i 2006, er givet lovning på vejføring fra Vædegårdsvej, ved en yderligere udstykning af området, da de trafikale belastninger på Teglbakken og Lilleskovvej bliver for store. Der ønskes desuden nedsat hastighed på Teglbakken.

Ad 3: Ved etablering af Højsletten etape 2, forventes der en merbelastning på ca. 100 kørsler til området ad Teglbakken om dagen.  Da en fuld udbygning af Højsletten, med både etape 2 og 3, som angivet i lokalplan 81, ikke bliver udmøntet, er det administrationens vurdering, at dette ikke vil medføre en trafikal belastning, der nødvendiggør alternativ vejføring.

Ønske om nedsættelse af hastighed på Teglbakken kan ikke reguleres af lokalplanen, men ønsket drøftes i administrationen.

 

  1. Høringssvar fra Grundejerforeningen Højsletten.

Grundejerforeningen støtter som udgangspunkt udstykningen. Der redegøres for følgende elementer:

·         ukorrekt udstykningsareal, idet mindre arealer går ind over de etablerede arealer i lokalplanområde 81.

·         Grundene ligger for tæt på det etablerede stiområde, ligesom der i kortbilag fra lokalplan 81, ikke er redegjort for bebyggelse i tungen i den sydøstlige del af den kommende etape.

·         Der er ikke friholdt tilstrækkelig plads omkring udstykningen. Dyrenes færden forstyrres.

·         Der bør videreføres 20 meters bufferzone omkring teglværkets fredede område.

·         Risiko for unødig påvirkning af dyrelivet ved at placere grunde tæt på fredsskov. Den grønne zone mellem skov og boligområdet synes ikke tilstrækkelig.

·         Der skal tages højde for øget trafikal belastning. Der bør ses på muligheden for vejadgang til Vædegårdsvej, ligesom Høgsholtvej atter bør genåbnes for at aflaste trafikken på Lilleskovvej og hastigheden på Teglbakken bør nedsættes til 30 km.

·         Det planlagte regnvandsbassin bør indhegnes af hensyn til drukneulykker.

·         Der bør være mulighed for yderligere udstykning af området, som etape 3.

·         Der gøres opmærksom på, at der i relation til ovenstående punkter, er klaget til naturklagenævnet over manglende miljøvurdering.

Ad. 4: Med udgangspunkt i indsigelsen, er der udarbejdet revideret lokalplanforslag. Det reviderede lokalplanforslag har været til udtalelse hos Grundejerforeningen Højsletten, som på baggrund af den tilrettede plan, har trukket indsigelsen tilbage.

 

 

  1. Bemærkning fra Finn Eriksen, Det grønne Råd og DOF.

Gør opmærksom på forskel i udlagt byggelinje 25/30 meter.

Der gøres desuden opmærksom på, at det i miljøvurderingen, lokalplan 81, vurderes, at være urealistisk at bygge i fredskov.  DOF er imod en 3. etape.

Ad 5: fejlangivelse af byggelinjer er tilrettet.

Administrationen har været i dialog med Naturstyrelsen vedr. en eventuel 3. etape. Heraf fremgik det, at dispensation fra naturbeskyttelsesloven til en 3. etape af Højsletten, er helt usandsynlig. På baggrund heraf, er det administrationens opfattelse, at etape 2 bør være sidste del af boligområdet Højsletten, i relation til dispositionsplanen som fremgår af lokalplan 81, for boligområdet Højsletten. 

 

  1. Indsigelse, Lene Skov og Keld Andreasen, Teglbakken.

Det udtrykkes, at den udførte trafiksanering ved første udstykning ikke fungerer efter hensigten. De trafikale problemer på Teglbakken bør løses ved at lave en anden adgangsvej til Højslettens etape 2.

Ad 6: Ved etablering af Højsletten etape 2, forventes der en merbelastning på ca. 100 kørsler til området ad Teglbakken om dagen.  Da en fuld udbygning af Højsletten, med både etape 2 og 3, som angivet i lokalplan 81, ikke bliver udmøntet, er det er administrationens vurdering, at dette ikke vil medføre en trafikal belastning, der nødvendiggør alternativ vejføring.

Det drøftes administrativt, hvorvidt hastighedsbegrænsningen på Teglbakken bør nedsættes til 30 km.

 

  1. Bemærkning fra DN Assens:

Der er oplyst modstridende skovbyggelinjer: 30 / 25 meter.

Ad 7: fejlangivelse af byggelinjer er tilrettet.

 

  1. Indsigelse fra Lilleskov Teglværk.

Der udtrykkes bekymring over udlæg indenfor bufferzonen, mod Teglværkets fredede område. 

Ad 8: Det reviderede lokalplanforslag omfatter ikke boligbyggeri indenfor bufferzonen mod det fredede område. Der er tillagt en øget bufferzone på i alt 40 meter omkring lergraven.

 

  1. Indsigelse, Foreningen Lilleskov Teglværk.

Indsigelse mod udlæg af byggefelter i ”bufferzone” på 20 meter til de tilgrænsende arealer.

Der gøres opmærksom på, at der er indgået aftale med Foreningen Lilleskov Teglværk og Lilleskov Teglværk ApS om, at Lilleskov Teglværk ApS vederlagsfrit vil stille jordlod til rådighed, hvis foreningen får midler til at forlænge togbanen.

Ad 9: Det reviderede lokalplanforslag omfatter ikke boligbyggeri indenfor bufferzonen mod det fredede område. Der er udlagt en øget bufferzone mod lergraven for at tilgodese togbanens eventuelle udvidelsesbehov.

 

 

  1.  Indsigelse, Beboere på Højsletten 38, 40, 42, 48 og 50.

Der redegøres for følgende:

    • Lokalplanens afgrænsning: ukorrekt udstykningsareal, idet mindre arealer går ind over de etablerede arealer i lokalplanområde 81.
    • Urimeligt, at ”tungen” inddrages til byggeri - forudsætningen for klagernes køb af grunde er herved ændret.
    • Dyreliv: Der er observeret vandresti for råvildt ved ”tungen” nær det fredeområde. Miljøvurderingens fredningslinjer bør overholdes.

·         Trafik: Forslag til trafikforanstaltninger på Lilleskovvej, indførelse af 30-km zone på Teglbakken og Højsletten og genåbning af Høgsholtvej. Desuden ønske om vejadgang ad Vædegårdsvej.

·         Det planlagte regnvandsbassin bør indhegnes af hensyn til drukneulykker.

Ad 10:

·         Lokalplanens afgræsning er ændret, således at denne ikke omfatter det eksisterende lokalplanområde.

·         ”Tungen” fritages for byggeri, hvorved fredningslinjer respekteres.

 

  1. Klage over beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering, jf. pkt. 4.

Ad. 11: Klage er behandlet ved Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen er afvist.

 

 

 

Økonomi:

Lokalplanområdet er privatejet landbrugsjord. Assens Kommune skal ved lokalplanens vedtagelse, indgå forhandlinger om køb af arealet.

 

Bemærkninger:

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i 8 uger. Indsigelserne herfra har medvirket til en række ændringer i lokalplanen, som overvejende tilgodeser de synspunkter, som er fremkommet i høringsperioden. Det er administrationens vurdering, at ændringernes omfang medfører behov for fornyet offentlig høring af lokalplanforslaget.

 

Som led i den overordnede strategiske planlægning for bosætning i Tommerup og Tommerup St., er der i forbindelse med det reviderede lokalplanforslag, udarbejdet dispositionsplan for byudviklingsprojekt ved Lilleskovvej, som er behandlet af Miljø og teknikudvalget den 1. november 2011. Området er sammenhængende med lokalplanområdet ad stamvejen og muliggør herved trafikafvikling fra Højsletten ad 2 veje, hvilket medvirker til en reduceret trafikbelastning.

 

Ved lokalplanens vedtagelse, opstartes planlægning med henblik på vedtagelse af kommuneplantillæg for nyt boligområde ved Lilleskovvej, nær Lilleskov Teglværk. 

 

Beslutningskompetence:

Byrådet

 

Bilag:
Bilagsliste - Lokalplanforslag Højsletten.pdf
Rev. lokalplanforslag Højsletten.pdf

Beslutning:
Indstillingen godkendt.



613.    09/11040 Fastholdelse af Byrådets beslutning om at indgå i Nationalpark Det Sydfynske Øhav.  

Indstilling:

Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at Assens Kommune fastholder Byrådets beslutning af 24. august 2011 om at indgå i Nationalpark Det Sydfynske Øhav med den ændring, at Ærø ikke deltager.

 

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

Sagsfremstilling:

Byrådet besluttede den 24. august 2011, at Assens Kommune i fællesskab med Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Ærø kommuner ville ansøge staten om at etablere Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Efter daværende beslutning er der sket ændringer i det samlede projekt, hvorfor sagen sendes til fornyet behandling.

Væsentligst er, at Ærø Kommune har besluttet ikke at deltage i ansøgningen om at blive nationalpark.

 

Fastholdes de hidtidige politiske beslutninger vil det fortsat være muligt, at etablere en sammenhængende sydfynsk nationalpark, som rummer natur (bl.a. 8 Natura 2000-områder) og kulturhistoriske værdier af international betydning (bilag 1). Den nye nationalpark vil være på 640 km² mod 800 km² før ændringerne. Af de cirka 160 km² der udgår, er knap 30 km² på landjorden. Der er fortsat 290 km² landjord med i nationalparken.

 

Nationalparkens særpræg vil fortsat være Øhavet og de sydfynske randmorænebakker. Nationalparken vil rumme 6 af de 8 beboede øer og vigtige dele af det lavvandede øhav. Hertil kommer de to største købstæder.

Styregruppens nationalparkplan fremsætter 30 forslag til projekter, som bør gennemføres i en kommende nationalpark til gavn for områdets natur, kultur, beboere og erhvervsliv. Disse forslag vil med mindre justeringer fortsat kunne gennemføres uden Ærøs deltagelse, hvorfor Ærøs udtræden ikke har givet anledning til, at denne plan revideres på nuværende tidspunkt.

 

Med den nye afgrænsning vil en kommende Nationalpark Det Sydfynske Øhav være den næststørste nationalpark i Danmark.

 

Vælger miljøministeren at etablere en nationalpark forventes det forberedende arbejde at tage 1-2 år. I denne fase vil det forsat være let og hurtigt for Langeland og Ærø, at tilslutte sig nationalparken. Efter nationalparkens etablering vil det ligeledes være muligt at udvide nationalparken. Dette kræver, at der udarbejdes en ny bekendtgørelse som skal sendes i offentlig høring hos kommunalbestyrelser og alle involverede lodsejere.

 

Naturturisme I/S koordinerer en fælles ansøgning fra kommunerne til miljøministeren.

 

Fakta:

Nationalpark Det Sydfynske Øhav:   Andre nationalparker:
Samlet areal                  640  km2                              Mols Bjerge                     180  km2
- heraf areal på land    290  km2                              Thy                                    244  km2
- heraf areal med hav  350  km2                              Kongernes Nordsjælland 348        km2
Natura 2000 områder 180  km2                              Vadehavet                     1.460  km2

(heraf hav 1.150 km2)

 

Lovgrundlag:

Lov om Nationalparker

 

Økonomi:

Kommunen forpligtes ikke til at bidrage til hverken drift eller anlæg af nationalparken. I de øvrige udpegede nationalparker sker finansiering via stat og fonde. Dog fremgår det af s. 30 i forslag til plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav, at de fire kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland bidrager hvert år til driften af Naturturisme I/S med cirka 2,5 mio. kr. Det vurderes sandsynligt, at indsatsen føres videre i nationalparkregi, dog udgår Langeland Kommunes bidrag. Hertil kommer evt. bidrag fra Assens Kommune. Ærø Kommunes bidrag forventes tilsvarende at udgå.

 

Bemærkninger:

Den nye afgrænsning vil flytte nationalparkens investeringer mod Sydfyn, men på baggrund af de hidtidige erfaringer fra de andre danske nationalparker vurderes den samlede investering af statslige midler ikke at blive mindre. Nationalparkens muligheder for at markedsføre Sydfyn som en attraktiv destination ved Øhavet må ligeledes vurderes at være stort set uændret

 

Assens Kommune reducerede i forbindelse med byrådsbeslutningen den 24. august arealet i Assens Kommune, som indgår i nationalparkforslaget. Det reducerede areal er indarbejdet i det fremsendte forslag.

 

Beslutningskompetence:

Byrådet

 

Bilag:
Kortbilag med nationalparkens afgrænsning inkl. Natura 2000-områder.pdf

Beslutning:
Indstillingen godkendt.

Byrådet anmoder om, at økonomien forbundet med deltagelse i Nationalpark for Det Sydfynske Øhav afklares.



614.    11/41604 Affaldsregulativ for jord i Assens Kommune  

Indstilling:

Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at det anbefales Byrådet, at vedlagte forslag til regulativ sendes i offentlig høring i 4 uger fra starten af 2012.

 

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling:

Ifølge affaldsbekendtgørelsen § 19 skal kommunen udarbejde et selvstændigt regulativ for jord, der er affald.

 

Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Assens Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald.

 

Lovgrundlag:

Affaldsbekendtgørelsen.

 

Bemærkninger:

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal jordregulativet træde i kraft senest 1. januar 2012. Miljøstyrelsens vejledning forelå d. 29. september 2011. Det er ikke muligt at overholde tidsfristen. Byrådets endelige vedtagelse af jordregulativet kan tidligst ske efter udløbet af høringsfristen medio januar.

 

Jordregulativet kan integreres med regulativet for områdeklassificering. Miljø og Natur anbefaler at anvende minimumsregulativet for jord af tids- og ressourcemæssige årsager.

 

Beslutningskompetence:

Byrådet.

 

Bilag:
Oversigt over godkendte anlæg.pdf
Affaldsregulativ for jord i Assens Kommune.pdf

Beslutning:
Indstillingen godkendt.



615.    11/41977 Genbrugspladstakster 2012 for virksomheder  

Indstilling:

Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at genbrugspladstakster 2012 for virksomheder godkendes.

 

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling:

Byrådet godkendte på Byrådsmødet d. 23. november 2011, at anvende en klippekortsordning som midlertidig løsning for erhvervsaffald på genbrugspladserne. Ud fra dette har Assens Affald og Genbrug A/S fremsendt forslag til takster for klippekort for erhvervsadgang til genbrugspladserne i Assens, Haarby og Vissenbjerg. Taksterne er tilstræbt beregnet som kostægte priser som angivet i forslag til ny affaldsbekendtgørelse.

 

Virksomheden tilmelder sig ordningen i 2012 for 330 kr. Tilmeldingsprisen er fastsat ud fra, hvad det koster at etablere systemet samt administrationen af samme.

 

Inden virksomheden kommer på genbrugspladsen, skal virksomheden anskaffe sig et klippekort. Priserne på klippekort er beregnet ud fra en kombination af behandlingsafgift og transportudgift. Klippekortene er opdelt i 4 kategorier:

 

  • Grøn kategori er de priser, hvor det er meget billigt at komme af med affaldet, mindre end 50 kr. pr. tons. Prisen på klippekortet er derfor fastsat ud fra de udgifter, der er i forbindelse med at udstede klippekortet. Et klippekort med 10 klip vil koste 50 kr.

 

  • Gul kategori er de lidt dyrere fraktioner. Gennemsnitsbehandlingsprisen er på 160 kr. pr. tons. Genbrugspladsens transportudgifter er lagt oven i. Transportudgiften er beregnet i forhold til, hvor mange tons der er i hver container i gennemsnit. Et klippekort med 10 klip vil koste 600 kr.

 

  • Rød er den dyreste kategori. Gennemsnitsbehandlingsprisen er på 1100 kr. pr. tons. Hertil kommer genbrugspladsens transportudgifter. Et klippekort med 10 klip vil koste 3100 kr.

 

  • Herudover er der blå kategori. Denne kategori er til farligt affald, som består af kemikalier og eternitplader med asbest. Det er i den kommende lovgivning specificeret, at virksomheder maksimalt på komme med 200 kg pr. år af denne kategori. Det er ikke muligt, at tilkøbe yderligere kilo. Klippet i denne kategori repræsenterer derfor 20 kg pr. klip. Et klippekort med 10 klip vil koste 1600 kr.

 

Antal klip, som skal klippes ved et besøg, er delt op efter bil- og trailerstørrelse, således at jo større bil og trailer, virksomheden kommer med, jo flere klip skal virksomheden klippe. Virksomheden skal klippe før aflæsning og kan få hjælp af personalet på genbrugspladsen med at finde ud af, hvordan og hvor mange klip virksomheden skal foretage.

 

Lovgrundlag:

Forventet ny affaldsbekendtgørelse

 

Økonomi:

Området er brugerfinansieret og skal ”hvile i sig selv”.

 

Bemærkninger:

Forvaltningen anbefaler at forslaget til taksterne fra Assens Affald og Genbrug A/S godkendes.

 

Byrådet besluttede den 23. november 2011, at klippekortordningen indføres i foreløbig 12 mdr. I 2012 vurderes den endelige løsning blandt andet på baggrund af, hvor mange virksomheder der aktivt tilmelder sig ordningen.

 

Beslutningskompetence:

Byrådet

 

Bilag:
Forslag til takst for klippekort.pdf

Beslutning:
Indstillingen godkendt.



616.    Godkendelse af budget og takster for MOTAS I/S for 2012  

Indstilling:

Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at det anbefales Byrådet, at budget og takster for MOTAS for 2012 godkendes i overensstemmelse med vedlagte bilag.

 

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling:

Bestyrelse og repræsentantskab for MOTAS har godkendt takster og budget for MOTAS for 2012 og sendt dem til interessentkommunerne til godkendelse, idet der er krav om, at begge dele godkendes af interessentkommunerne.

 

MOTAS I/S, der er en sammentrækning af Modtagestation Syddanmark I/S er et fælleskommunalt selskab, som rådgiver om og afhenter emballeret og uemballeret farligt affald og klinisk risikoaffald, samt kontrollerer og tømmer olie- og benzinudskillere hos kommuner og virksomheder.

 

Lovgrundlag:

Affaldsbekendtgørelsens kapitel 11

 

Økonomi:

Affaldsområdet er brugerfinansieret.

 

Bemærkninger:

Skulle der som følge af ændringer i affaldsbekendtgørelsen være behov for at ændre i budgettet, vil dette kunne medføre ændringer i øvrige takster

 

Beslutningskompetence:

Byrådet

 

Bilag:
Motas takster 2012.pdf
Motas budget 2012.pdf

Beslutning:
Indstillingen godkendt.



617.    11/42952 Affaldsgebyr til finansiering af efterbehandlingsomkostninger på Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg I/S  

Indstilling:

Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at det anbefales, at Assens Kommune øger gebyret til finansiering af efterbehandlingsomkostninger på Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg I/S, således at gebyret for 2012 fastsættes til 158,- kr. pr. ton.

 

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling:

17. april 2009 stoppede Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg I/S (VAD), Bogensevej 89, 5500 Middelfart for modtagelsen af affald til deponering. Deponiaffald køres herefter til Odense Nord Losseplads.

 

Der er fortsat udgifter til efterbehandling af det afsluttede deponi (monitering, bortskaffelse af perkolat, vedligehold m.m.). Disse udgifter fordeles mellem Assens Og Middelfart Kommuner efter ejerandel. Dvs. at Assens Kommune skal finansiere 31 %. Assens Kommune skal ifølge budget 2012 finansiere ca. 78.000 kr.

 

I 2010 og 2011 har Assens Kommune finansieret udgiften ved at lægge en afgift på affald til deponi. I praksis bliver afgiften opkrævet af Odense Nord Losseplads.

 

I 2010 og 2011 er der underskud i forhold til budget, da den faktiske deponimængde har været mindre end forventet.

 

Lovgrundlag:

Affaldsbekendtgørelsen

 

Økonomi:

Affaldsområdet er brugerfinansieret.

 

Bemærkninger:

Gebyret i 2011 på 60 kr./ton blev af Assens Forsyning beregnet ud fra en forventet deponimængde på 1500 tons, til finansiering af udgiften til VAD samt udligning af underskud fra 2010. Den faktiske deponimængde for 2011 er kun på 1000 tons.

 

I 2012 forventer Assens Forsyning en deponimængde på 1000 tons. Gebyr i 2012 sættes til 158 kr./ton. Dette vil være samme pris som i Middelfart Kommune. Gebyret vil finansiere udgiften til VAD samt udligne underskud fra 2010 og 2011.

 

Beslutningskompetence:

Byrådet

 

Beslutning:
Indstillingen godkendt.



SAGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET

618.    11/3703 Godkendelse af kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp  

Indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget drøftede høringssvarene, der tages til efterretning og fremsender "kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp" til Byrådet med indstilling om godkendelse.

 

Sagsfremstilling:

Byrådet skal årligt godkende kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp. Kvalitetsstandarden i nu gældende udgave fem, er senest godkendt af Byrådet den 26. januar 2011. 

 

Vedhæftede bilag, udkast 1 til 6. udgave, er en kopi af 5. udgave.

 

Det forventes, at udvalget forelægges udkast til fornyet kvalitetsstandard medio 2012, når projekt ”Kroppen på toppen” er evalueret, med henblik på en tydeligere afspejling af ”den trænende hjemmepleje” i kvalitetsstandarderne. 

 

Kvalitetsstandarden for personlig pleje og praktisk hjælp har været i høring og der er modtaget høringssvar fra Handicaprådet og Ældrerådet.

·         Ældrerådet tager kvalitetsstandarden til efterretning.

·         Handicaprådet har kommentarer til serviceniveauet generelt.

 

De indkomne høringssvar er vedhæftet dagsordenspunktet.

 

Lovgrundlag:

Lov om Social Service §§ 83-84.

 

Økonomi:

Kvalitetsstandarden er baseret på det vedtagne budget for 2012 for så vidt angår mængder og økonomi.

 

Beslutningskompetence:

Byrådet.

 

Bilag:
§ 83-84 kvalitetsstandard, udkast 1 til udgave 6.pdf
Handicaprådets høringsvar vedr. kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp.pdf
Ældrerådets høringssvar vedr. kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp.pdf

Beslutning:
Indstillingen godkendt.



ØVRIGE PUNKTER

619.    Henvendelse fra byrådsmedlem Jørgen Nyberg Larsen (V)  

Indstilling:

Økonomiudvalget bemærker, at udmøntning af finansielle strategi har vist sig gavnlig for Assens Kommune i forhold til optagelse af lån i schweizerfranc.

 

Sagen oversendes til Byrådet.

 

Sagsfremstilling:

Byrådsmedlem Jørgen Nyberg Larsen, V anmoder om, at følgende behandles på byrådets møde:

 

Som opfølgning på spørgsmålene om lånene i schweizer franck (CHF) ønskes dokumentation for de påståede besparelser i forhold til tilsvarende lån optaget i danske kroner.

 

Byrådet har tidligere fået at vide, at Assens Kommune i årene 2007-2010 har sparet henholdsvis 7, 7, 7, og 5 mio. kr. på lånene i CHF, fordi den variable rente på CHF var ca. 2 %-point lavere end den tilsvarende danske.

 

Hvordan hænger det sammen når:

·       Assens kommune i 2007 havde CHF-lån på ca. 16 mio. svarende til ca. 70 mio. kr. - En besparelse på 7 mio. kr. svarer så til en renteforskel på næsten 10 %-point.

 

·       Assens kommune i 2008 havde CHF-lån på ca. 38 mio. svarende til ca. 185 mio. kr. - En besparelse på 7 mio. kr. svarer så til en renteforskel på næsten 4 %-point.

 

·       Assens kommune i 2009 havde CHF-lån på ca. 38 mio. svarende til ca. 190 mio. kr. - En besparelse på 7 mio. kr. svarer så til en renteforskel på omkring 3,5 %-point.

 

·       Assens kommune i 2010 havde CHF-lån på ca. 36 mio. svarende til godt 200 mio. kr. - En besparelse på 5 mio. kr. svarer så til en renteforskel på omkring 2,5 %-point.

Bilag:
Notat ang. besparelser på Schweizerfranc lån.pdf
Låneomlægning - besparelse på budget 2007.PDF

Beslutning:
Til orientering.



620.    Orientering  

Beslutning:
Intet.



621.    Orientering fra samt forespørgsel til stående udvalg og bestyrelser  

Beslutning:
Intet.



622.    Spørgetid  

Beslutning:
Intet.




LUKKET MØDE

623.    Revisionsopgaven (Lukket) 



624.    Indsatspuljen 2010-11 (Lukket) 




625.    Underskrift (Lukket)