Sara Baaring Andersen - istedet indkaldt stedfortræder Frank Jaska Steen Solberg forlod mødet kl. 18.00 og deltog således ikke i behandlingen af punkt 602-625
601. 10/10495 Vindmøller ved Sandager - Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 4 samt lokalplan 1.2-4
Indstilling:
Et flertal i
Miljø- og Teknikudvalget bestående af Ole Møller (C), Rikke Bjerglyng (F),
Poul Poulsen (B) og Hanne Vahl (A) indstiller, at Kommuneplantillæg nr. 4
samt lokalplan 1.2-4 vedtages endeligt.
Et mindretal
bestående af Arno Termansen (A), Hans Bjergegaard (O) og Lars Kr. Pedersen
(V) kan ikke tiltræde indstillingen.
Hans
Bjergegaard (O) ønsker følgende supplerende ført til protokol:
Hans
Bjergegaard (O) stemmer imod forslaget, som finder det direkte stridende imod
den af en samlet Byråd den 26. oktober 2011 vedtagne vision i Handlingsplanen
for Assens Kommunes landdistriktsindsats, samt at kæmpevindmøllerne er for
stor en belastning af både natur, miljø og mennesker.
Et flertal af
Økonomiudvalget, 4 medlemmer, A, B og F, anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets
flertalsindstilling.
Et mindretal
af Økonomiudvalget, 3 medlemmer, O og V, kan ikke tiltræde indstillingen.
Sagsfremstilling:
Byrådet har tidligere
behandlet sagen, henholdsvis den 30. juni 2010 og den 29. juni 2011. Den 29.
juni 2011 godkendte byrådet, at forslag til Kommuneplan-tillæg nr. 4 og
lokalplan 1.2-4 samt den tilhørende miljørapport for vindmøller ved Sandager
skulle sendes i offentlig høring.
Forslagene har sammen med
VVM-redegørelse/miljørapport været i offentlig høring i perioden fra
den 26. juli 2011 til den 4. oktober 2011. Der er modtaget 15
høringssvar. Udover høringssvar fra Kystdirektoratet og Odense Bys Museer er
der indkommet 13 høringssvar fra borgere, herunder en underskriftsindsamling
med 229 underskrifter.
Byrådet skal tage stilling
til, om planforslagene skal vedtages endeligt.
Planforslagene
Kommuneplantillægget og lokalplanen
giver mulighed for opstilling af tre vindmøller med tilhørende arbejdsområde,
teknik/kabelhuse og vejadgang. Vindmøllerne må være mellem 100 og 130m i
totalhøjde.
Hovedkonklusionerne
i VVM-redegørelse/miljørapport
Landskab, kulturhistoriske elementer og
rekreative interesser
Vindmøllerne vil uundgåeligt påvirke
landskabet især i nærzonen. Landskabet er dog et robust landskab, der egner
sig til opstilling af vindmøller. Der vil være en påvirkning af
kystlandskabet ved Emtekær Nor, af skoven ved Nakke og Orelund, af
bakkedraget ved Barløse og af Orelund Hovedgård. Herudover vil der blive en
påvirkning af landskabet og Sandager Kirke set fra Duehøj ved Holevad,
ligesom udsigten og oplevelsen af Lillebælt set fra Barløse Kirke kan blive
forstyrret af vindmøllernes roterende vinger. Det er vurderingen, at de
rekreative interesser ikke vil blive påvirket af vindmøllerne, og at
vindmøllerne i forhold til øvrige møller vil fremtræde som et særskilt anlæg.
Dog vil vindmøllerne med samtidig opsætning af fire
vindmøller ved Barløse i nogen grad medføre en forstærket visuel forstyrrende
effekt på kystlandskabet. Samlet er det vurderingen, at der ikke vil
være en væsentlig negativ påvirkning af landskabet, de kulturhistoriske
elementer og de rekreative interesser.
Naboer – visuel påvirkning, støj og
skyggekast
I hele naboområdet vil vindmøllerne
være store og markante, når de er synlige, f.eks. set fra flere af naboboligerne
på Blåkildevej nord for møllerne, fra naboboligen på Middelfartvej 101, fra
enkelte boliger på Sandager Kirkevej og fra enkelte boliger i Filshuse. Hos
andre nabobeboelser vil vindmøllerne ikke være dominerende, da bevoksning og
bygninger dækker for en del af - eller hele - udsynet til vindmøllerne.
Eksempelvis naboboligerne øst for Middelfartvej og boligerne på den vestlige
del af Sandager Kirkevej.
I forhold til skyggekast vil der ved to
boliger være et teoretisk indendørs skyggekast udover de 10 timer, der er sat
som maksimum i retningslinje 5.1.12 i Kommuneplan 2009-2021. 11 boliger vil
blive belastet med et teoretisk udendørs skyggekast ud over de 10 timer.
Naturbeskyttelse
Det er vurderet, at
opstilling af de tre vindmøller ved Sandager ikke vil medføre nogen negativ
påvirkning af bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som indgår i
udpegningsgrundlaget for det nærliggende Natura 2000 område, og vil ikke få
nogen negative konsekvenser for naturlokaliteter i nærområdet. Det er vurderet, at der ikke sker en
væsentlig negativ påvirkning af natur og miljø, herunder af fugle- og andet
dyreliv. Dog kan brunflagermusen på individplan blive påvirket.
Sundhed
Vindmøller påvirker
menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Støjniveauet på
maksimalt 44 dB(A) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der
svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog opleves som
værende generende. I forhold til skyggekast kan der være en øget oplevelse af
stress, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er hjemme i sin
private bolig. Der er dog ikke foretaget danske undersøgelser, der viser en
evidens for øget stress og heller ikke for øget sygelighed ved beboelse i
nærheden af vindmøller, så længe afstandskravene er opfyldt.
Høringssvar
Indsigelserne er nærmere
beskrevet og kommenteret i bilag 3.
Bemærkninger til centrale emner i høringssvarene
Flagermus
En del høringssvar berører
konsekvenserne for flagermus. VVM-redegørelsen/miljørapporten konkluderer:
”Det kan derfor ikke
udelukkes, at der vil kunne forekomme kollisioner og dermed dødsfald blandt
flagermusene pga. opsætning af vindmøllerne det pågældende sted. Men generelt
vurderes det, at der ikke vil være til større risiko for flagermusene, og at
genen fra vindmøllerne i hvert fald på populationsniveau ikke udgør en
væsentlig trussel for de forskellige arter”.
VVM-redegørelsen/miljørapporten
viser, at det ikke kan udelukkes, at der kan være risiko for påvirkning af
flagermus (særligt af Brunflagermusen) opført på EF-Habitatdirektivets bilag
IV. Planforslag, som vil
kunne udgøre en væsentlig trussel mod flagermus jf. habitatbekendtgørelsens §
11 kan ikke vedtages. Det vurderes derfor, at der i VVM-tilladelse til
projektet skal stilles vilkår om afværgeforanstaltning
i form af nedklipning af hegn indenfor 200 meter fra den
enkelte mølle, såfremt hegnene kan virke som ledelinje for flagermus.
Konstateres der på trods af nedklipning af hegn døde flagermus ved
vindmøllerne, skal der iværksættes en decideret overvågning og yderligere
afværgeforanstaltninger vurderes. Ved at fjerne ledelinjer ind i lokaliseringsområdet
vurderes projektet dog ikke at udgøre en væsentlig trussel for flagermus i
området.
Fugleliv
En del
høringssvar finder VVM-redegørelsen/miljørapporten ufyldestgørende
ift. fugle og efterspørger begrundede vurderinger.
Der kan
observeres forskellige fugle i området på forskellige årstider – ynglende,
fouragerende og rastende – men ikke i et omfang (for så vidt angår både
særlige arter eller antal individer), hvor de fuglemæssige værdier kan
tilskrives en sådan betydning, at deres udbredelsesstatus kan forventes
væsentligt negativt berørt ved opstilling af de tre vindmøller. Baggrunden
for denne vurdering er landskabets karakter, som er et relativt almindeligt
landbrugslandskab i regionen med spredte småbiotoper.
Støj
VVM-redegørelsen/miljørapporten
viser, at støjpåvirkningen for nogle boliger går meget tæt på de fastsatte
støjgrænseværdier. Der er i vindmøllebekendtgørelsen fastsat eksakte
grænseværdier for, hvor meget støj en vindmølle må påvirke nabobeboelser med.
Disse grænseværdier er faste, og må ikke overskrides. Det er ikke muligt i
planlægningen at arbejde med en sikkerhedsmargen, så der planlægges efter en
støjpåvirkning fx 2 dB under de fastsatte værdier. Man kan som kommune ikke
lave særregler for støj fra vindmøller.
I den gældende vindmøllestøjbekendtgørelse
er der ikke fastlagt grænseværdier for lavfrekvent støj. Der er dog
udarbejdet et udkast til ny vindmøllebekendtgørelse, hvori der er fastsat en
grænse for den lavfrekvente støj på 20 dB. Vindmøllebekendtgørelsen har været
i høring i november 2011 og Miljøministeriet stiler mod, at den endelige
bekendtgørelse kan træde i kraft pr. 1. januar 2012.
Afgørende for, om
vindmøller skal reguleres i henhold til den nye bekendtgørelse eller skal
reguleres efter den gamle bekendtgørelse uden specifikke bestemmelser for den
lavfrekvente støj, vil være vindmøllernes anmeldelsestidspunkt. Anmeldelsen
kan ske umiddelbart efter, at lokalplan og kommuneplantillæg er vedtaget.
Vedtages nærværende
planforslag endeligt af byrådet på nuværende tidspunkt, kan ansøger anmelde
møllerne efter den nugældende bekendtgørelse uden specifikke krav for
lavfrekvent støj. Miljøstyrelsen har meldt ud, at der ikke er grundlag for at
sætte arbejdet med vindmøller i stå, indtil den nye bekendtgørelse træder i
kraft. Miljøstyrelsen har vurderet:
Det vurderes af Miljøstyrelsen, at de
nye regler ikke giver anledning til, at kommunerne skal ændre deres planer
for vindmøller. Miljøstyrelsen strammer ikke støjreglerne, men de sætter nu
specifikke grænser for den lavfrekvente støj, så reglerne bliver klarere både
for kommunerne, vindmøllefabrikanterne og borgerne.
På baggrund af
Miljøstyrelsens udmelding og vurdering anbefales det, at planforslagene
vedtages.
Skyggekast
VVM-redegørelsen/miljørapporten
viser, at to naboer udsættes
for et indendørs skyggekast udover de anbefalede maksimalt 10 timer pr. år,
og at 11 naboer vil blive udsat for udendørs skyggekast udover de 10 timer.
Såfremt planforslagene vedtages endeligt, vil der i en VVM-tilladelse blive
stillet vilkår om, at der installeres program til skyggestop, så de
anbefalede 10 timers maksimalt skyggekast pr. år kan overholdes.
Beregninger
Flere høringssvar stiller
spørgsmålstegn ved validiteten af de beregninger, der er lavet for støj,
skyggekast, afstande og produktion og udført af vindmøllekonsulent fra
Danmarks Vindmølleforening.
Beregningerne tjener det formål at
belyse, om vindmøllerne vil kunne overholde de gældende støjkrav og maks.
antal timers skyggekast. Der sker ikke en godkendelse af vindmøllerne ift.
støj og skyggekast på baggrund af de beregninger, der kan udføres af en
hvilken som helst vindmøllekonsulent.
Godkendelsen af vindmøllerne sker på
baggrund af en VVM-tilladelse og en anmeldelse efter
vindmøllebekendtgørelsen. Ift. skyggekast vil der i VVM-tilladelsen blive sat
krav om, at der maksimalt må være en belastning af ejendomme med 10 timers
skyggekast om året. Ift. støj skal der jf. vindmøllebekendtgørelsen indsendes
en målerapport udført af et akkrediteret firma. Herudover vil der blive sat
krav om, at der efter en eventuel opstilling af vindmøllerne, skal fremsendes
en målerapport (igen udført af et akkrediteret firma) på de opstillede
vindmøller, hvor det dokumenteres, at støjgrænseværdierne overholdes.
Beregningerne i VVM-redegørelsen/miljørapporten har alene det formål at belyse
omfanget af støj- og skyggepåvirkninger på nabobeboelse, ikke at regulere.
På trods heraf og for at vise, at de
foretagne beregninger er valide, er der blevet udarbejdet et nyt sæt
beregninger. De oprindelige beregninger, der ligger til grund for VVM-redegørelsen/miljørapporten og de nye
beregninger er samlet i bilag 5. Beregningerne viser jf. sammenligningsnotat
i bilag 6 uvæsentlige forskelle fra de allerede foretagne beregninger. At der
er mindre uvæsentlige forskelle i beregningerne skyldes, at der indenfor
meget snævre rammer er en vis metodefrihed til at foretage beregningerne.
Bemærkninger:
Danmarks
Naturfredningsforening har efter sagens behandling i Miljø- og Teknikudvalget
den 6. december 2011 henvendt sig til Assens Kommune med orientering om, at
de den 26. september 2011 fremsendte et høringssvar til planforslag samt
VVM-redegørelse/miljørapport.
Høringssvaret
er ikke indgået på sagen, og indgik derfor ikke i behandlingen af sagen
i Miljø- og Teknikudvalget.
Danmarks Naturfredningsforening tager afstand
fra vindmølleprojektet ved Sandager, og efterspørger undersøgte alternativer.
Høringssvaret og bemærkninger hertil fremgår af bilag 7.
Lovgrundlag:
Lovbekendtgørelse
nr. 937 af 24/09/2009 - Bekendtgørelse
af lov om planlægning
Cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 om
planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller
Bekendtgørelse
nr. 408 af 01/05/2007 - Bekendtgørelse
om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter
Bekendtgørelse
nr. 1510 af 15/12/2010 - Bekendtgørelse om
vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM)
i medfør
af lov om planlægning.
Lovbekendtgørelse nr. 936 af
24/09/2009 om miljøvurdering af planer og programmer
Bekendtgørelse
nr. 1518 af 14/12/2006 - Vindmøllebekendtgørelsen
Beslutning: Miljø- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets flertalsindstillinger sattes til afstemning:
For stemte 14 medlemmer: Poul Poulsen(B) Ole Møller(C) Truels Schultz(C) Jørgen N. Larsen(V) Finn Brunse(A) Charlotte Christiansen(A) Lone Akselsen(A) Frank Jaska(A) Hanne Vahl(A) Leif Rasmussen(A) Mogens Mulle Johansen(F) Rikke Bjerglyng(F) Flemming R. Jørgensen(F) Malene Rye Andersen(F)
Imod stemte 15 medlemmer: Tage Kiltang Bartholin(O) Hans Bjergegaard(O) Jens Henrik Thulesen Dahl(O) Rie Nielsen(V) Henning Jensen(V) Ole Knudsen(V) Sarah Kørup Lundsberg(V) Erik Klindt Andersen(V) Lars Kr. Pedersen(V) Søren Steen Andersen(V) Henrik Hansen(A) Arno Termansen(A) Carsten Smedegaard(A) Jørgen Bladt(A) Steen Solberg(A)
Ingen medlemmer stemte hverken for eller imod.
Forslag til kommuneplantillæg nr. 4 samt lokalplan 1.2-4 er herefter ikke endeligt godkendte.
Byrådets flertal bemærker hertil, at Assens Kommunes kommuneplan må ændres for så vidt angår område ved Sandager udlagt til område for opsætning af vindmøller. Administrationen anmodes om at udarbejde forslag tli ændring af kommuneplanen.
Ole Knudsen, V, anmoder om at få tilført protokollen bemærkning om, at han tilkendegiver ikke at være enig i, at kommuneplanen skal ændres.
SAGER FRA ADMINISTRATIONEN
602. 11/43038 Stiftelse af Udvikling Fyn
Indstilling:
Økonomiudvalget
anbefaler:
At Assens Kommune, sammen med
Svendborg Kommune, Nyborg Kommune, Odense Kommune og Faaborg Midtfyn
Kommune, stifter Udvikling Fyn A/S, der etableres med virkning fra den
1. januar 2012 i overensstemmelse med vedlagte vedtægter for Udvikling
Fyn A/S.
At Udvikling Fyn stiftes med en
selskabskapital på kr. 500.000, der tegnes til kurs 125, i alt kr.
625.000.
At Assens Kommune betaler 1/5
heraf, svarende til kr. 125.000, der finansieres dels via indskud af
aktiver og dels kontant.
At det aftaleretlige forhold
mellem ejerkommunerne reguleres i overensstemmelse med den vedlage
ejeraftale.
At Assens Kommune repræsenteres på
selskabets generalforsamling af Borgmesteren. Borgmesteren har ligeledes
plads i bestyrelsen for Udvikling Fyn A/S.
Desuden indstilles det til efterretning, at
Udviklingsrådet har indgået aftale om at medarbejderne virksomhedsoverdrages
til Udvikling fyn A/s på de vilkår, der fremgår af lov om
virksomhedsoverdragelse.
Endelig anbefales, at vedtægternes § 9.1 og 9.2
affattes således:
§ 9.1. Bestyrelsen består
af 17-20 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, hvoraf:
o5 medlemmer
er de til enhver tid siddende borgmestre i Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn
Kommune, Nyborg Kommune, Odense Kommune og Svendborg Kommune, og
o12 - 15 medlemmer
er eksterne medlemmer, der besidder særlig viden inden for selskabets
virkeområde, og som ikke er medlem af kommunalbestyrelsen i de ovenfor nævnte
kommuner.
§ 9.2 Bestyrelsesformanden
og næstformand vælges af generalforsamlingen blandt bestyrelsesmedlemmer
valgt efter pkt. 9.1, litra b
Sagsfremstilling:
På baggrund af
byrådets beslutning på mødet den 29. juni 2011 blev der umiddelbart før
sommerferien igangsat et udredningsarbejde med henblik på afklaring af,
hvordan Udvikling Fyn skulle organiseres fremadrettet.
Der blev
anlagt en styringsmæssig tilgang til organiseringen -dels kommunernes
mulighed for som ejere at styre Udvikling Fyn, dels kommunernes mulighed for
at styre som kontraktparter, og endelig kommunernes muligheder for at
tilrettelægge en fælles styring internt i ejerkredsen. Det har endvidere været
afgørende for organiseringen, at der ikke opstår udbudsretlige
problemstillinger i forbindelse med ejerkommunernes køb af ydelser hos
Udvikling Fyn.
Udredningsarbejdet
endte med at anbefale, at Udvikling Fyn etableres i en A/S konstruktion.
Kommunaldirektørerne
for ejerkommunerne besluttede således på et møde den 21. september 2011, at
anbefale at Udvikling Fyn etableres i en A/S konstruktion.
Der er på den
baggrund udarbejdet vedtægter, der regulerer forholdet mellem ejer og
selskabet, ejeraftale, der regulere forholdet mellem ejerne samt
forretningsorden for bestyrelse og direktion, der regulerer forhold internt i
selskabet.
Udvikling Fyn
stiftes i overensstemmelse med vedtægterne, således hver ejerkommune tegner
1/5 af selskabet. Ejeraftalen åbner mulighed for at selskabet kan optage nye
aktionærer på samme vilkår som de stiftende kommuner.
Der indgås en
administrationsaftale mellem Udvikling Fyn A/S og Odense Kommune, i henhold
til hvilken Odense Kommune levere administrative ydelser til Udvikling Fyn
for et årligt beløb, der i 2012 svarer til ca. 1.450.000 kr. De
administrative ydelser omfatter økonomi og finans, HR, løn og forhandling,
udbud og indkøb samt begrænset juridisk rådgivning.
Udvikling Fyn
A/S stiftes med en selskabskapital på kr. 500.000, der tegnes til kurs 125,
svarende til i alt kr. 625.000. Assens Kommunes andel heraf svarer til kr.
125.000, der finansieres dels via indskud af inventar og it-udstyr
(apport-indskud) på forventeligt kr. 100.000 og dels via kontante indskud på
25.000 kr. (finansieres via politikområdet administration) Overkursen på
25.000 kr. dækker i overensstemmelse med sædvanlig praksis omkostninger i
forbindelse med selskabets stiftelse, herunder udarbejdelse af vedtægter,
stiftelsesdokumenter, registrering hos erhvervs- og Selskabsstyrelsen m.v.
Bemærkninger:
Medio 2010
besluttede borgmestrene fra ni af de ti fynske kommuner at undersøge
mulighederne for at etablere en fælles fynsk organisation til at drive
erhvervs- og turistfremmeaktiviteterne på Fyn.
I december 2010 besluttede Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde,
Nyborg, Odense og Svendborg kommuner at gå videre med udarbejdelsen af et
arbejdsgrundlag.
Arbejdsgrundlaget
blev præsenteret for byrådet på mødet den 29. juni 2011, hvor byrådet
godkendte de overordnede principper i arbejdsgrundlaget for Udvikling Fyn,
ligesom bestyrelsen for Udvikling Fyn blev bemyndiget til i samarbejde med
kommunaldirektørerne for ejerkommunerne, at foretage nødvendige ændringer i
arbejdsgrundlaget samt påbegynde implementeringen af Udvikling Fyn.
Der foreligger
nu en endelig afklaring af en hensigtsmæssig organisation af Udvikling Fyn,
hvilket er baggrunden for, at det indstilles til byrådet, at Udvikling Fyn
etableres i en A/S konstruktion.
Byrådet anmoder om at vedtægtsformulering i § 9 vurderes.
603. 11/43038 Udpegning af suppleant til bestyrelsen Udvikling Fyn A/S
Indstilling:
Kommunaldirektøren
indstiller, at der udpeges suppleant for borgmesteren til bestyrelsen for
Udvikling Fyn A/S.
Sagsfremstilling:
Borgmesteren har
plads i bestyrelsen for Udvikling Fyn A/S.
Af vedtægterne fremgår det at selskabets
bestyrelsesmedlemmer vælges for en 4-årig periode.
På generalforsamlingen vælges en suppleant for hvert
bestyrelsesmedlem, som er valgt efter pkt. 9.1, litra a.
Beslutningskompetence:
Byrådet
Bilag:
Se vedtægter fra
ovenstående sag.
Beslutning: 1. viceborgmester Søren Steen Andersen udpeges som suppleant for borgmesteren til bestyrelsen for Udvikling Fyn A/S.
604. 10/25107 Borgerpanelundersøgelse om Vision 2018 og Aktivt medborgerskab – rapport
Indstilling:
Økonomiudvalget anbefaler, at resultatet af borgerpanelundersøgelsen
tages til efterretning.
Sagsfremstilling:
Borgerpanelundersøgelsen
om Vision 2018 og aktivt medborgerskab blev gennemført i september 2011.
Resultaterne vedrørende
vision er tidligere forelagt Byrådet som en del af det samlede input til
Byrådets arbejde med udformning af Vision 2018.
Borgerpanelets
besvarelser vedrørende aktivt medborgerskab indgår som en del af arbejdet med
Innovation, og resultaterne er præsenteret for Byrådet i september 2011.
Resultaterne af
borgerpanelundersøgelsen er nu sammenskrevet i en samlet rapport.
605. 11/37826 Godkendelse af budget 2012 for Boligforeningen Kristiansdal, afdeling 72.
Indstilling:
Økonomiudvalget
anbefaler,
at Boligforeningen Kristiansdal og
dennes afdeling 72 meddeles, at Assens Kommune i medfør af
almenboliglovens § 42 godkender budget 2012 for afdeling 72, som
indstillet af Boligforeningen Kristiansdalmed henlæggelser til planlagt
vedligeholdelse i år 2012 på kr. 130.000, samt
at kommunaldirektøren gives
bemyndigelse til fremadrettet at træffe afgørelse i sager om godkendelse
af budget i medfør af almenboliglovens § 42.
Sagsfremstilling:
Boligforeningen
Kristiansdal har den 11. oktober 2011 anmodet Assens Kommune om godkendelse
af budget 2012 for afdeling 72, idet afdelingsmødet har afvist at godkende
budgettet.
Boligforeningen
Kristiansdal fremsætter to bemærkninger til budgettet:
revisor
har i revisionsprotokollatet anført, at henlæggelserne på konto 401
vurderes for utilstrækkelige til at dække udgifter til planlagt
vedligeholdelse, hvorfor der anbefales fremtidigt forøgede henlæggelser.
Afdelingsbestyrelsens
eget forslag til likviditetsbudgettet for 2012 er sat til135.000 kr., og med en saldo ultimo på
kr. 94.000,- giver det et underskud.
Det fremgår af
skriftlig udtalelse fra afdelingsbestyrelsen for afdeling 72, at samtlige
beboere på afdelingsmødet den 5. september 2011 har stemt imod en godkendelse
af budget 2012 som fremlagt af Boligforeningen Kristiansdal med henlæggelser
til planlagt vedligeholdelse på kr. 130.000,-, idet beboerne kun vil medvirke
til henlæggelser på kr. 120.000,-.
Afdelingsbestyrelsen
redegør for overgangen fra Boligforeningen Mariendal til Boligforeningen
Kristiansdal for 4-5 år siden, og hvilke konsekvenser dette har haft for
udviklingen i huslejen. Det oplyses bl.a., at der er sket en ændring i
praksis vedrørende afholdelse af udgifter til forbedringsarbejder, hvor
beboerne tidligere selv har afholdt ikke ubetydelige udgifter (kr.
50.000-100.000). Denne praksis er blevet afløst af en ordning, hvor der i dag
optages 20-årige realkreditlån i de enkelte lejemål med huslejestigninger til
følge. Det oplyses, at enkelte boliger endnu har en grundhusleje på p.t. kr.
2.205,- pr. måned for 65 m2.
Afdelingsbestyrelsen
oplyser, at grundhuslejen er steget med ca. 70 % på 4 år. Over denne periode
er der ikke foretaget væsentlige fælles vedligeholdelsesarbejder.
Afdelingsbestyrelsen
oplyser, at der de sidste 4 år ikke har været større underskud på regnskabet,
og at henlæggelserne har været tilstrækkelige. De forstår derfor ikke
huslejeforhøjelsen, som af Kristiansdal mundtligt begrundes med ”en lav
husleje” og ”ikke tilstrækkelige henlæggelser ved fraflytninger”.
Afdelingsbestyrelsen
oplyser, at første budgetforslag fra Kristiansdal for 2012 med en
huslejestigning på godt 17 % blev afvist, grundet for høje henlæggelser på
kr. 150.000,- til planlagt vedligeholdelse. Det angives, at henlæggelsesbeløbet
svarer til 3 gange det faktisk anvendte beløb til vedligeholdelse.
Efter en
dialog med Kristiansdal er deres budgetforslag for 2012 endt med henlæggelse
på kr. 130.000,- til planlagt vedligeholdelse, hvorimod afdelingsbestyrelsens
forslag lyder på kr. 120.000,- til planlagt vedligeholdelse.
Assens Kommune
foretaget høring hos såvel afdelingsbestyrelse som boligforening.
Lovgrundlag:
Tilsyn med
boligorganisationens afdelinger føres af kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvor afdelingen ligger, jf. driftsbekendtgørelsens § 107, stk. 1, 3. pkt.
Det følger af
almenboliglovens § 36, at driftsbudgettet fremlægges på afdelingsmødet til
godkendelse.
Tvistligheder
mellem boligorganisationens bestyrelse og afdelingsbestyrelsen/afdelingsmødet
om driftsbudgettet indbringes for Byrådet, som træffer den endelige
administrative afgørelse, jf. almenboliglovens § 42, hvorfor kommunens
afgørelse ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Bemærkninger:
Årets
henlæggelser til planlagt vedligeholdelse tager deres udgangspunkt i den
udarbejdede vedligeholdelsesplan, hvor henlæggelserne over en periode skal
sikre de planlagte vedligeholdelsesarbejders gennemførelse, dvs. sikre at de
nødvendige økonomiske midler er til stede. Begynder man at justerer i
henlæggelsernes størrelse, justerer man ligeledes på, hvilke
vedligeholdelsesarbejder som kan gennemføres.
Det er
administrationens vurdering, at det er en dårlig ide at lade justeringer i
henlæggelserne styre vedligeholdelsesarbejderne, da vedligeholdelsesplanen må
være udtryk for en faglig vurdering af, hvad der er nødvendige arbejder for
vedligeholdelse af bygningsmassen.
Dette bør
sammenholdes med, at det af revisionsprotokollatet for regnskab 2010 fra den
uvildige revisor fremgår, at henlæggelserne til konto 401 (planlagt
vedligeholdelse) er utilstrækkelige, og det anbefales at henlæggelserne øges
i kommende budgetlægning.
606. 11/3195 De Gamles Hjem, Glamsbjerg - godkendelse af skema B
Indstilling:
Direktøren for
Social, Sundhed og Arbejdsmarked indstiller,
at skema B for De Gamles Hjem,
Glamsbjerg for både bolig- og servicearealer godkendes,
at bevilling til kommunal
grundkapital (7 % af anskaffelsessummen) på kr. 1.115.240,- (incl. moms) godkendes,
at
bevilling til anlægsudgift for servicearealer på kr. 694.000,- (incl.
moms) godkendes,
at der gives indtægtsbevilling til
salg af boligdelen til projektet på kr. 3.950.000,-, og
at der gives indtægtsbevilling for
statstilskuddet til servicearealerne på kr. 400.000,-.
Sagsfremstilling:
Assens Byråd godkendte den 22. december 2010skema A for ombygning og modernisering af
de nuværende 12 plejeboliger på De Gamles Hjem (efter ombygningen 10
plejeboliger) med tilhørende servicearealer, hvor ejendommen for så vidt
angår boligarealet indgår i projektet, som fremover vil være ejet af
Boligselskabet BSB Glamsbjerg.
Der har i sommeren 2011 været afholdt licitation for projektet, som
efter et forudgående forløb er udviklet i samarbejde mellem Domea og
medarbejdere fra Assens Kommune.
De ved licitationen indkomne tilbud lå væsentligt over, hvad der var
forventet, hvor projektets anlægsudgifter væsentligt oversteg det for
byggeriet budgetterede beløb (skema A). En accept af de indkomne tilbud ville
betyde, at der skulle foretages væsentlige besparelser, hvilket Assens
Kommune ikke ønskede.
Som baggrund herfor oplyser Domea, at der har været meget stor
aktivitet i byggebranchen i foråret/sommeren 2011, hvilket dels har presset
prisen op, og dels har afholdt mange entreprenører fra at afgive tilbud.
Det blev derfor besluttet at afholde ny licitation, da det var
forventningen, at der var kommet mere ro på markedet, og ydermere ville man
forsøge sig med licitation af fagentrepriser.
Den nye licitation blev gennemført medio november 2011, og har givet
væsentlige bedre priser, hvorfor den projekterede ombygning kan gennemføres
uden besparelser.
Domea har fremsendt skema B til kommunens godkendelse. Det oplyses,
at den samlede anskaffelsessum for boligdelen andrager kr. 15.932.000,- (kr.
15.598.000 i skema A) og for servicearealet kr. 694.000,- (kr. 600.000 i
skema A).
Boligdelens budget er øget (fra Skema A til skema B) svarende til
reguleringen af maksimumbeløbet pr. 1. januar 2011 og vil indebære, at den
kommunale støtte (7 %) øges med kr. 23.380,- til kr. 1.115.240,- (kr.
1.091.860,- i skema A).
For så vidt
angår udgiften til servicedelen er budgettet øget til kr. 694.000,- (kr.
600.000,- i skema A), hvilket skyldes nødvendige forbedringer af omklædningsfaciliteterne
til personalet i kælderen.
Den fremtidige
husleje for plejeboligerne bliver kr. 944,- pr. m2 (ekskl.
forsyningsudgifter).
Den i skema A
angivne købesum for bygningen på kr. 3.950.000,- fastholdes.
Budgetteret
kommunal økonomi:
Udgifter:
Kommunal
grundkapital1.115.240 kr.
Anlægsudgifter serviceareal694.000 kr.
Indtægter:
Statstilskud servicearealer400.000 kr.
Indtægt ved overdragelse af boligdelen3.950.000 kr.
Skønnet nettoprovenu2.540.760 kr.
Lovgrundlag:
Kapitel 9 i
bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. og almenboligloven.
Bemærkninger:
Det skal bemærkes, at det skønnede nettoprovenue ved behandlingen af
skema A var angivet til ca. kr. 2.600.000,-, hvorfor der i forbindelse med forøgelsen af det
kommunale tilskud til servicearealerne på kr. 94.000,- samlet set sker et
fradrag i nettoprovenuet på kr. 77.380,- i forhold til det oprindeligt
forventede.
I
bemærkningerne til sagsfremstillingen for behandling af skema A blev anført,
at detailprojekteringen kan medføre ændringer i den budgetterede kommunale
økonomi.
Forslaget om
to institutioner er fremsendt af et flertal i Venstres byrådsgruppe.
Et flertal i Børne-
og Undervisningsudvalget på 5 bestående af A, F og Jørgen Nyberg(V) er imod
forslaget om at etablere to institutioner i Haarby mens et mindretal på 2 i
udvalget bestående af Søren Steen Andersen(V)
og Sarah Lundsberg (V) er for forslaget om at etablere to institutioner i
Haarby.
Et flertal i
Børne- og Undervisningsudvalget bestående af A og F anbefaler placering 4. Jørgen
Nyberg (V) anbefaler placering 1.
Søren Steen
Andersen (V) og Sarah Lundsberg (V) anbefaler en 90 børns børnehave ved
placering 1 og en 55 børns børnehave placeret udenfor Haarby som
gårdbørnehave.
Sagen
oversendes til videre behandling i byrådet.
Et flertal af
Økonomiudvalget, A, B, F og O anbefaler Børne- og Undervisningsudvalgets
flertalsindstilling.
To medlemmer
af Økonomiudvalget, Søren Steen Andersen og Ole Knudsen anbefaler forslag om
etablering af to institutioner i Haarby.
Sagsfremstilling:
Punktet blev behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den
4. oktober 2011, og udvalget anmodede om at få udarbejdet mere detaljerede
tegningsoversigter og beregninger over to placeringsmuligheder:
- placering på areal syd for skolen
- placering på "bar mark" ved Syrenvej
Pa
mødet den 1. november 2011 besluttede udvalget at anmode administrationen om,
at undersøge, om der er alternative placeringsmuligheder end de præsenterede.
Forslag 2 B og 3 udgår.
De samlede forslag præsenteres herefter i udvalget igen.
Den 16.
november indsendte Venstres byrådsgruppe nedenstående:
”Venstre
ønsker at stille forslag om at åbne to børnehaver i Hårby. Den ene beliggende
på en gård max. 3 km.
uden for byen. Den anden beliggende enten på Syrenvej, i den gamle Netto, i
en af de nuværende børnehaver eller et helt femte sted, som ikke har været
med i overvejelserne før. Vi vil gerne bede om, at forslaget kommer med i
oplægget, som skal sendes i høring samt debatteres på borgermødet.”
På baggrund af
beslutningen på mødet den 1. november er der udarbejdet 2 nye forslag, som er
vedlagt som bilag.
Forslagene er
udarbejdet af planafdelingen og beskrevet i forhold til tilgængelighed,
bysammenhæng, disponeringsmuligheder arkitektonisk og funktionel indpasning
samt afledte effekter. Ligeledes er der udarbejdet budgetoverslag på de to
modeller.
I forhold til
ønsket fra Venstre er der i Byg Beredskab og Ejendomme samt budgetafdelingen
lavet beregninger på udgiften ved etablering af to institutioner frem for en.
På anlægssiden
er beregnet en merudgift ved nybygning på små 3 mio. kr.
Driftsudgiften
er opgjort til ca. 200.000 kr.
Der er vedlagt
bilag som underbygger beregningerne.
Beslutning: Forslag om etablering af to institutioner i Haarby sattes til afstemning; For stemte 6 medlemmer: Rie Nielsen(V) Henning Jensen(V) Ole Knudsen(V) Sarah Kørup Lundsberg(V) Erik Klindt Andersen(V) Søren Steen Andersen(V)
Imod stemte 22 medlmmer: Poul Poulsen(B) Ole Møller(C) Truels Schultz(C) Tage Kiltang Bartholin(O) Hans Bjergegaard(O) Jens Henrik Thulesen Dahl(O) Jørgen N. Larsen(V) Lars Kr. Pedersen(V) Finn Brunse(A) Henrik Hansen(A) Charlotte Christiansen(A) Lone Akselsen(A) Frank Jaska(A) Hanne Vahl(A) Arno Termansen(A) Carsten Smedegaard(A) Jørgen Bladt(A) Leif Rasmussen(A) Mogens Mulle Johansen(F) Rikke Bjerglyng(F) Flemming R. Jørgensen(F) Malene Rye Andersen(F)
Ingen medlemmer stemte hverken for eller imod.
Forslaget var herefter bortfaldet.
Der etableres således een institution i Haarby.
Flertalsindstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget vedrørende placering 4 for institution i Haarby sattes til afstemning;
15 medlemmer stemte for Poul Poulsen(B) Finn Brunse(A) Henrik Hansen(A) Charlotte Christiansen(A) Lone Akselsen(A) Frank Jaska(A) Hanne Vahl(A) Arno Termansen(A) Carsten Smedegaard(A) Jørgen Bladt(A) Leif Rasmussen(A) Mogens Mulle Johansen(F) Rikke Bjerglyng(F) Flemming R. Jørgensen(F) Malene Rye Andersen(F)
13 medlemmer stemte imod: Ole Møller(C) Truels Schultz(C) Tage Kiltang Bartholin(O) Hans Bjergegaard(O) Jens Henrik Thulesen Dahl(O) Rie Nielsen(V) Henning Jensen(V) Ole Knudsen(V) Jørgen N. Larsen(V) Sarah Kørup Lundsberg(V) Erik Klindt Andersen(V) Lars Kr. Pedersen(V) Søren Steen Andersen(V)
Ingen medlemmer stemte hverken for eller imod.
Indstillingen var herefter godkendt.
609. 11/33851 Brugerinddragelse på folkeoplysningsområdet
Indstilling:
Kultur- og
Fritidsudvalget indstiller, at Folkeoplysningsudvalgets indstilling danner
grundlag for det videre arbejde om brugerinddragelse på
folkeoplysningsområdet, gældende fra 1. januar 2012.
Sagsfremstilling:
Ændringer af
folkeoplysningsloven betyder ændrede regler om brugerinddragelse på lovens
område.
Kommunens
regler om brugerinddragelse skal angives i en folkeoplysnings-politik, som
byrådet skal vedtage senest den 1. januar 2012.
De hidtidige
folkeoplysningsudvalg er automatisk nedlagt pr. 1. januar 2012 og byrådet
skal efter de nye lovregler nedsætte et udvalg med repræsentation for den
virksomhed, der kan få tilskud efter loven. Byrådet kan derudover henlægge en
eller flere af sine opgaver i henhold til loven i øvrigt til det pågældende
udvalg.
Byrådet kan
nedsætte flere forskellige udvalg, der tilsammen udgør brugerindflydelsen.
De fleste af
Folkeoplysningsudvalgets lovsikrede opgaver bortfalder, men kan erstattes af,
at byrådet vælger at delegere dele af sine opgaver efter folkeoplysningsloven
til udvalget.
Udvalget har
udtaleret i forhold til folkeoplysningspolitikken, budget for området og
tilskudsreglerne. Byrådet har mulighed for at delegere alle
folkeoplysningsudvalgets hidtidige kompetencer samt eventuelt flere.
Der er store kommunale frihedsgrader med hensyn til sammensætning, kompetence
og arbejdsform.
Folkeoplysningsudvalget
har drøftet sagen på møde den 13. oktober 2011 og anbefaler:
·at
der nedsættes ét udvalg
·at
udvalget benævnes Folkeoplysningsudvalget
·at
udvalget tillægges minimum samme beføjelser som nu
·at
udvalget sammensættes med samme fordeling af repræsentanter fra foreningerne
·at
brugerinddragelse af selvorganiserede grupper sker ved, at der inviteres til
2 årlige møder med Folkeoplysningsudvalget.
Lovgrundlag:
Folkeoplysningsloven.
Bemærkninger:
Før en endelig
beslutning om brugerinddragelse kan træffes udarbejder forvaltningen et
forslag til retningslinjer for såvel sammensætning som kompetencer.
Beslutningskompetence:
Byrådet.
Beslutning: Indstillingen godkendt.
610. 11/33851 Lov om ændring af Folkeoplysningsloven
Indstilling:
Kultur- og
Fritidsudvalget anbefaler tidsplanen der muliggør, at det nye brugerudvalg og
den nye folkeoplysningspolitik kan godkendes i Byrådet senest i december
2011.
Sagsfremstilling: Folketinget vedtog den 1.
juni 2011 ”Lov om ændring af folkeoplysningsloven”, som træder i kraft den 1.
august 2011.
Ændringer:
lovens formålsbestemmelser ændres,
så demokratiforståelse og aktivt medborgerskab indgår direkte i
lovteksten
kommunerne får pligt til at
vedtage en kommunal folkeoplysningspolitik og til at sikre
brugerinddragelse på folkeoplysningspolitikken
der åbnes for nye samarbejdsformer
i form af en kommunal udviklingspulje og gør det muligt for kommunerne
at indgå partnerskabsaftaler
der gives adgang til at fravige
deltagerbetaling ved folkeoplysende aktiviteter med støtte efter
folkeoplysningsloven for at imødekomme nye og udsatte borgere
der gives mulighed for at oprette
lukkede hold for en bestemt afgrænset deltagerkreds – borgere, som ikke
kender eller anvender foreningslivet, får dermed en særlig mulighed for
at blive introduceret til foreningslivet
en forenkling af tilskudssystemet
på området for den folkeoplysende voksenundervisning
kommunerne skal nedsætte et fast
udvalg til at sikre brugerindflydelsen
Den ændrede
folkeoplysningslov tager ikke specifikt stilling til spørgsmålet om
sammensætning, kompetence m.v. for det udvalg, der skal nedsættes for at
sikre brugerindflydelsen.Det er
kommunalbestyrelsen, der fastsætter reglerne. Plan og Kultur udarbejder
udkast til behandling i Kultur- og Fritidsudvalget på et af de kommende
møder, med efterfølgende godkendelse i Byrådet.
611. 11/41787 Folkeoplysningsudvalget fra 1. januar 2012
Indstilling:
Kultur- og
Fritidsudvalget indstiller, at udvalget anbefaler vedtægt og kompetenceplan
for Folkeoplysningsudvalget til godkendelse i Byrådet.
Sagsfremstilling:
Som konsekvens
af ændringerne i folkeoplysningsloven udgår alle lovens bestemmelser om et
kommunalt folkeoplysningsudvalg pr. 1. januar 2012.
Alle kommuner skal i stedet nedsætte et brugerudvalg i henhold til lovens §
35, stk. 2.
Udvalget har
udtaleret vedrørende fremtidige ændringer af kommunens
folkeoplysningspolitik, om kommunens budgetforslag på folkeoplysningsområdet
og om kommunens tilskudsregler på folkeoplysningsområdet.
Herudover kan
Byrådet delegere nogle af sine kompetencer i henhold til folkeoplysningsloven
til det nye udvalg.
Folkeoplysningsudvalget
indstiller, at udvalget tillægges de samme kompetencer som hidtil gældende.
Forslag til kompetenceplan fremgår af bilag.
Folkeoplysningsudvalget
indstiller, at
udvalget får samme sammensætning
som nu, dvs. 2 byrådsmedlemmer og 11 repræsentanter for den virksomhed, der
kan få tilskud efter loven
brugerinddragelse af
selvorganiserede grupper sker ved, at der inviteres til 2 årlige møder
med Folkeoplysningsudvalget
funktionsperioden følger den
kommunale valgperiode, 4 år
det fungerende
folkeoplysningsudvalg fortsætter med nuværende sammensætning og uden
nyvalg indtil næste kommunalvalg
der udbetales formandsvederlag
der udbetales
befordringsgodtgørelse til medlemmerne
Kommunens
regler om brugerinddragelse skal angives i en folkeoplysningspolitik, som
Byrådet skal vedtage senest den 1. januar 2012.
Folkeoplysningsudvalget
indstiller, at der afsættes den nødvendige tid til at udforme en
folkeoplysningspolitik og at politikken derfor først vedtages i løbet af
første halvdel af 2012.
612. 10/26839 Forslag til lokalplan 3.1-3 for et område til boligformål ved Højsletten i Tommerup St.
Indstilling:
Miljø-
og Teknikudvalget indstiller, at revideret forslag til Lokalplan nr. 3.1-3
for et område til boligformål ved Højsletten i Tommerup St. vedtages
offentliggjort og at offentliggørelsesperioden fastsættes til 8 uger.
Økonomiudvalget
anbefaler indstillingen.
Sagsfremstilling:
Lokalplanen er udarbejdet for at sikre
den fortsatte byudvikling i Tommerup St., og giver mulighed for etablering af
et attraktivt boligområde, på ca. 4,7 ha, i forlængelse af det nuværende boligområde
Højsletten i Tommerup St.
Lokalplanen
udlægger området til boligformål med åben-lav bebyggelse og giver mulighed
for udstykning af ca. 25 parceller.
Byrådet
behandlede den 24. november 2010 udkast til lokalplan for området. Forslaget
blev udsendt i offentlig høring i perioden fra den 30. novembe r2010 til den
25. januar 2011. I høringsperioden indkom
12 indsigelser/høringssvar.
Administrationen har på baggrund af
indsigelserne, været i dialog med flere interessentgrupper. Med baggrund
heri, er der sket en efterfølgende bearbejdning af lokalplanen, for herved at
sikre bredest mulig opbakning til lokalplanen. På den baggrund fremlægges
revideret lokalplanforslag til offentliggørelse.
Der er, jf. vedlagte bilag, indkommet
indsigelser/bemærkninger fra nedenstående parter:
Indsigelse
mod lokalplanforslag 3.1-3, Naturstyrelsen.
Der gøres indsigelse mod forslaget, i relation til manglende
redegørelse for anvendelsens indflydelse på grundvandet, i det
lokalplanområdet muligvis ligger ved indvindingsoplandet til Tommerup St.
Vandværk.
Indsigelsen har opsættende virkning.
Ad 1:
Administrationen har redegjort for, at det er ubetænkeligt, at udlægge
boliger i området. Naturstyrelsen er herefter frafaldet indsigelsen.
Indsigelse
fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, FødevareErhverv.
Der gøres indsigelse pga. arealforbruget, idet FødevareErhverv
vurderer at arealforbruget pr. parcel er for højt.
Indsigelsen har opsættende virkning.
Ad. 2:
Administrationen har indsendt begrundet redegørelse for arealudlægget.
FødevareErhverv har på baggrund heraf, frafaldet indsigelsen.
Indsigelse
fra Teglbakkens grundejerforening.
Grundejerforeningen støtter som udgangspunkt udstykningen, men
støtten er på forudsætning af anden vejføring. Der redegøres for, at der på
borgermøde i 2006, er givet lovning på vejføring fra Vædegårdsvej, ved en
yderligere udstykning af området, da de trafikale belastninger på Teglbakken
og Lilleskovvej bliver for store. Der ønskes desuden nedsat hastighed på
Teglbakken.
Ad 3: Ved
etablering af Højsletten etape 2, forventes der en merbelastning på ca. 100
kørsler til området ad Teglbakken om dagen.Da en fuld udbygning af Højsletten, med både etape 2 og 3, som angivet
i lokalplan 81, ikke bliver udmøntet, er det administrationens vurdering, at
dette ikke vil medføre en trafikal belastning, der nødvendiggør alternativ
vejføring.
Ønske om
nedsættelse af hastighed på Teglbakken kan ikke reguleres af lokalplanen, men
ønsket drøftes i administrationen.
Høringssvar
fra Grundejerforeningen Højsletten.
Grundejerforeningen støtter som udgangspunkt udstykningen. Der
redegøres for følgende elementer:
·ukorrekt udstykningsareal, idet mindre arealer går ind over de
etablerede arealer i lokalplanområde 81.
·Grundene ligger for tæt på det etablerede stiområde, ligesom der
i kortbilag fra lokalplan 81, ikke er redegjort for bebyggelse i tungen i den
sydøstlige del af den kommende etape.
·Der er ikke friholdt tilstrækkelig plads omkring udstykningen.
Dyrenes færden forstyrres.
·Der bør videreføres 20 meters bufferzone omkring teglværkets
fredede område.
·Risiko for unødig påvirkning af dyrelivet ved at placere grunde
tæt på fredsskov. Den grønne zone mellem skov og boligområdet synes ikke
tilstrækkelig.
·Der skal tages højde for øget trafikal belastning. Der bør ses
på muligheden for vejadgang til Vædegårdsvej, ligesom Høgsholtvej atter bør
genåbnes for at aflaste trafikken på Lilleskovvej og hastigheden på
Teglbakken bør nedsættes til 30
km.
·Det planlagte regnvandsbassin bør indhegnes af hensyn til
drukneulykker.
·Der bør være mulighed for yderligere udstykning af området, som
etape 3.
·Der gøres opmærksom på, at der i relation til ovenstående
punkter, er klaget til naturklagenævnet over manglende miljøvurdering.
Ad. 4: Med udgangspunkt i indsigelsen, er der udarbejdet
revideret lokalplanforslag. Det reviderede lokalplanforslag har været til
udtalelse hos Grundejerforeningen Højsletten, som på baggrund af den
tilrettede plan, har trukket indsigelsen tilbage.
Bemærkning
fra Finn Eriksen, Det grønne Råd og DOF.
Gør opmærksom på forskel i udlagt byggelinje 25/30 meter.
Der gøres desuden opmærksom på, at det i miljøvurderingen,
lokalplan 81, vurderes, at være urealistisk at bygge i fredskov.DOF er imod en 3. etape.
Ad 5:
fejlangivelse af byggelinjer er tilrettet.
Administrationen
har været i dialog med Naturstyrelsen vedr. en eventuel 3. etape. Heraf
fremgik det, at dispensation fra naturbeskyttelsesloven til en 3. etape af
Højsletten, er helt usandsynlig. På baggrund heraf, er det administrationens
opfattelse, at etape 2 bør være sidste del af boligområdet Højsletten, i
relation til dispositionsplanen som fremgår af lokalplan 81, for boligområdet
Højsletten.
Indsigelse,
Lene Skov og Keld Andreasen, Teglbakken.
Det udtrykkes, at den udførte trafiksanering ved første
udstykning ikke fungerer efter hensigten. De trafikale problemer på
Teglbakken bør løses ved at lave en anden adgangsvej til Højslettens etape 2.
Ad 6: Ved
etablering af Højsletten etape 2, forventes der en merbelastning på ca. 100
kørsler til området ad Teglbakken om dagen.Da en fuld udbygning af Højsletten, med både etape 2 og 3, som angivet
i lokalplan 81, ikke bliver udmøntet, er det er administrationens vurdering,
at dette ikke vil medføre en trafikal belastning, der nødvendiggør alternativ
vejføring.
Det drøftes
administrativt, hvorvidt hastighedsbegrænsningen på Teglbakken bør nedsættes
til 30 km.
Bemærkning
fra DN Assens:
Der er oplyst modstridende skovbyggelinjer: 30 / 25 meter.
Ad 7:
fejlangivelse af byggelinjer er tilrettet.
Indsigelse
fra Lilleskov Teglværk.
Der udtrykkes bekymring over udlæg indenfor bufferzonen, mod
Teglværkets fredede område.
Ad 8: Det
reviderede lokalplanforslag omfatter ikke boligbyggeri indenfor bufferzonen
mod det fredede område. Der er tillagt en øget bufferzone på i alt 40 meter omkring
lergraven.
Indsigelse,
Foreningen Lilleskov Teglværk.
Indsigelse mod udlæg af byggefelter i ”bufferzone” på 20 meter til de
tilgrænsende arealer.
Der gøres opmærksom på, at der er indgået aftale med Foreningen
Lilleskov Teglværk og Lilleskov Teglværk ApS om, at Lilleskov Teglværk ApS
vederlagsfrit vil stille jordlod til rådighed, hvis foreningen får midler til
at forlænge togbanen.
Ad 9: Det
reviderede lokalplanforslag omfatter ikke boligbyggeri indenfor bufferzonen
mod det fredede område. Der er udlagt en øget bufferzone mod lergraven for at
tilgodese togbanens eventuelle udvidelsesbehov.
Indsigelse, Beboere på Højsletten 38,
40, 42, 48 og 50.
Der redegøres for følgende:
Lokalplanens
afgrænsning: ukorrekt udstykningsareal, idet mindre arealer går ind
over de etablerede arealer i lokalplanområde 81.
Urimeligt,
at ”tungen” inddrages til byggeri - forudsætningen for klagernes køb af
grunde er herved ændret.
Dyreliv:
Der er observeret vandresti for råvildt ved ”tungen” nær det
fredeområde. Miljøvurderingens fredningslinjer bør overholdes.
·Trafik: Forslag til trafikforanstaltninger på Lilleskovvej,
indførelse af 30-km zone på Teglbakken og Højsletten og genåbning af
Høgsholtvej. Desuden ønske om vejadgang ad Vædegårdsvej.
·Det planlagte regnvandsbassin bør indhegnes af hensyn til drukneulykker.
Ad 10:
·Lokalplanens afgræsning er
ændret, således at denne ikke omfatter det eksisterende lokalplanområde.
·”Tungen” fritages for
byggeri, hvorved fredningslinjer respekteres.
Klage
over beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering, jf. pkt. 4.
Ad. 11: Klage er behandlet ved Natur- og Miljøklagenævnet.
Klagen er afvist.
Økonomi:
Lokalplanområdet
er privatejet landbrugsjord. Assens Kommune skal ved lokalplanens vedtagelse,
indgå forhandlinger om køb af arealet.
Bemærkninger:
Lokalplanforslaget
har været i offentlig høring i 8 uger. Indsigelserne herfra har medvirket til
en række ændringer i lokalplanen, som overvejende tilgodeser de synspunkter,
som er fremkommet i høringsperioden. Det er administrationens vurdering, at
ændringernes omfang medfører behov for fornyet offentlig høring af
lokalplanforslaget.
Som
led i den overordnede strategiske planlægning for bosætning i Tommerup og
Tommerup St., er der i forbindelse med det reviderede lokalplanforslag,
udarbejdet dispositionsplan for byudviklingsprojekt ved Lilleskovvej, som er
behandlet af Miljø og teknikudvalget den 1. november 2011. Området er
sammenhængende med lokalplanområdet ad stamvejen og muliggør herved
trafikafvikling fra Højsletten ad 2 veje, hvilket medvirker til en reduceret
trafikbelastning.
Ved
lokalplanens vedtagelse, opstartes planlægning med henblik på vedtagelse af
kommuneplantillæg for nyt boligområde ved Lilleskovvej, nær Lilleskov
Teglværk.
613. 09/11040 Fastholdelse af Byrådets beslutning om at indgå i Nationalpark Det Sydfynske Øhav.
Indstilling:
Miljø- og
Teknikudvalget indstiller, at Assens Kommune fastholder Byrådets beslutning
af 24. august 2011 om at indgå i Nationalpark Det Sydfynske Øhav med den
ændring, at Ærø ikke deltager.
Økonomiudvalget
anbefaler indstillingen.
Sagsfremstilling:
Byrådet
besluttede den 24. august 2011, at Assens Kommune i fællesskab med
Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Ærø kommuner ville ansøge staten om at etablere
Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Efter daværende beslutning er der sket
ændringer i det samlede projekt, hvorfor sagen sendes til fornyet behandling.
Væsentligst
er, at Ærø Kommune har besluttet ikke at deltage i ansøgningen om at blive
nationalpark.
Fastholdes de
hidtidige politiske beslutninger vil det fortsat være muligt, at etablere en
sammenhængende sydfynsk nationalpark, som rummer natur (bl.a. 8 Natura
2000-områder) og kulturhistoriske værdier af international betydning (bilag
1). Den nye nationalpark vil være på 640 km² mod 800 km² før ændringerne. Af
de cirka 160 km² der udgår, er knap 30 km² på landjorden. Der er fortsat 290
km² landjord med i nationalparken.
Nationalparkens
særpræg vil fortsat være Øhavet og de sydfynske randmorænebakker.
Nationalparken vil rumme 6 af de 8 beboede øer og vigtige dele af det
lavvandede øhav. Hertil kommer de to største købstæder.
Styregruppens
nationalparkplan fremsætter 30 forslag til projekter, som bør gennemføres i
en kommende nationalpark til gavn for områdets natur, kultur, beboere og
erhvervsliv. Disse forslag vil med mindre justeringer fortsat kunne
gennemføres uden Ærøs deltagelse, hvorfor Ærøs udtræden ikke har givet
anledning til, at denne plan revideres på nuværende tidspunkt.
Med den nye
afgrænsning vil en kommende Nationalpark Det Sydfynske Øhav være den
næststørste nationalpark i Danmark.
Vælger
miljøministeren at etablere en nationalpark forventes det forberedende
arbejde at tage 1-2 år. I denne fase vil det forsat være let og hurtigt for
Langeland og Ærø, at tilslutte sig nationalparken. Efter nationalparkens
etablering vil det ligeledes være muligt at udvide nationalparken. Dette
kræver, at der udarbejdes en ny bekendtgørelse som skal sendes i offentlig
høring hos kommunalbestyrelser og alle involverede lodsejere.
Naturturisme
I/S koordinerer en fælles ansøgning fra kommunerne til miljøministeren.
Fakta:
Nationalpark
Det Sydfynske Øhav:Andre
nationalparker: Samlet areal640km2Mols
Bjerge180km2
- heraf areal på land290km2Thy244km2
- heraf areal med hav350km2Kongernes
Nordsjælland348km2 Natura 2000 områder180km2Vadehavet1.460km2
(heraf hav 1.150 km2)
Lovgrundlag:
Lov
om Nationalparker
Økonomi:
Kommunen
forpligtes ikke til at bidrage til hverken drift eller anlæg af
nationalparken. I de øvrige udpegede nationalparker sker finansiering via
stat og fonde. Dog fremgår det af s. 30 i forslag til plan for Nationalpark
Det Sydfynske Øhav, at de fire kommuner
Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland bidrager hvert år til driften af
Naturturisme I/S med cirka 2,5 mio. kr. Det vurderes sandsynligt, at
indsatsen føres videre i nationalparkregi, dog udgår Langeland Kommunes
bidrag. Hertil kommer evt. bidrag fra Assens Kommune. Ærø Kommunes bidrag
forventes tilsvarende at udgå.
Bemærkninger:
Den nye
afgrænsning vil flytte nationalparkens investeringer mod Sydfyn, men på
baggrund af de hidtidige erfaringer fra de andre danske nationalparker
vurderes den samlede investering af statslige midler ikke at blive mindre.
Nationalparkens muligheder for at markedsføre Sydfyn som en attraktiv
destination ved Øhavet må ligeledes vurderes at være stort set uændret
Assens Kommune
reducerede i forbindelse med byrådsbeslutningen den 24. august arealet i
Assens Kommune, som indgår i nationalparkforslaget. Det reducerede areal er
indarbejdet i det fremsendte forslag.
Byrådet anmoder om, at økonomien forbundet med deltagelse i Nationalpark for Det Sydfynske Øhav afklares.
614. 11/41604 Affaldsregulativ for jord i Assens Kommune
Indstilling:
Miljø- og
Teknikudvalget indstiller, at det anbefales Byrådet, at vedlagte forslag til
regulativ sendes i offentlig høring i 4 uger fra starten af 2012.
Økonomiudvalget
anbefaler indstillingen.
Sagsfremstilling:
Ifølge
affaldsbekendtgørelsen § 19 skal kommunen udarbejde et selvstændigt regulativ
for jord, der er affald.
Formålet med
regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra
alle borgere, grundejere og virksomheder i Assens Kommune med henblik på at
forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse
ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald.
Lovgrundlag:
Affaldsbekendtgørelsen.
Bemærkninger:
Ifølge
affaldsbekendtgørelsen skal jordregulativet træde i kraft senest 1. januar
2012. Miljøstyrelsens vejledning forelå d. 29. september 2011. Det er ikke
muligt at overholde tidsfristen. Byrådets endelige vedtagelse af
jordregulativet kan tidligst ske efter udløbet af høringsfristen medio
januar.
Jordregulativet
kan integreres med regulativet for områdeklassificering. Miljø og Natur
anbefaler at anvende minimumsregulativet for jord af tids- og
ressourcemæssige årsager.
615. 11/41977 Genbrugspladstakster 2012 for virksomheder
Indstilling:
Miljø- og
Teknikudvalget indstiller, at genbrugspladstakster 2012 for virksomheder
godkendes.
Økonomiudvalget
anbefaler indstillingen.
Sagsfremstilling:
Byrådet
godkendte på Byrådsmødet d. 23. november 2011, at anvende en
klippekortsordning som midlertidig løsning for erhvervsaffald på
genbrugspladserne. Ud fra dette har Assens Affald og Genbrug A/S fremsendt
forslag til takster for klippekort for erhvervsadgang til genbrugspladserne i
Assens, Haarby og Vissenbjerg. Taksterne er tilstræbt beregnet som kostægte
priser som angivet i forslag til ny affaldsbekendtgørelse.
Virksomheden
tilmelder sig ordningen i 2012 for 330 kr. Tilmeldingsprisen er fastsat ud
fra, hvad det koster at etablere systemet samt administrationen af samme.
Inden
virksomheden kommer på genbrugspladsen, skal virksomheden anskaffe sig et
klippekort. Priserne på klippekort er beregnet ud fra en kombination af
behandlingsafgift og transportudgift. Klippekortene er opdelt i 4 kategorier:
Grøn kategori er de priser, hvor
det er meget billigt at komme af med affaldet, mindre end 50 kr. pr.
tons. Prisen på klippekortet er derfor fastsat ud fra de udgifter, der
er i forbindelse med at udstede klippekortet. Et klippekort med 10 klip
vil koste 50 kr.
Gul kategori er de lidt dyrere
fraktioner. Gennemsnitsbehandlingsprisen er på 160 kr. pr. tons.
Genbrugspladsens transportudgifter er lagt oven i. Transportudgiften er
beregnet i forhold til, hvor mange tons der er i hver container i
gennemsnit. Et klippekort med 10 klip vil koste 600 kr.
Rød er den dyreste kategori.
Gennemsnitsbehandlingsprisen er på 1100 kr. pr. tons. Hertil kommer
genbrugspladsens transportudgifter. Et klippekort med 10 klip vil koste
3100 kr.
Herudover er der blå kategori.
Denne kategori er til farligt affald, som består af kemikalier og
eternitplader med asbest. Det er i den kommende lovgivning specificeret,
at virksomheder maksimalt på komme med 200 kg pr. år af
denne kategori. Det er ikke muligt, at tilkøbe yderligere kilo. Klippet
i denne kategori repræsenterer derfor 20 kg pr. klip. Et
klippekort med 10 klip vil koste 1600 kr.
Antal klip,
som skal klippes ved et besøg, er delt op efter bil- og trailerstørrelse,
således at jo større bil og trailer, virksomheden kommer med, jo flere klip
skal virksomheden klippe. Virksomheden skal klippe før aflæsning og kan få
hjælp af personalet på genbrugspladsen med at finde ud af, hvordan og hvor
mange klip virksomheden skal foretage.
Lovgrundlag:
Forventet ny
affaldsbekendtgørelse
Økonomi:
Området er
brugerfinansieret og skal ”hvile i sig selv”.
Bemærkninger:
Forvaltningen
anbefaler at forslaget til taksterne fra Assens Affald og Genbrug A/S
godkendes.
Byrådet
besluttede den 23. november 2011, at klippekortordningen indføres i foreløbig
12 mdr. I 2012 vurderes den endelige løsning blandt andet på baggrund af,
hvor mange virksomheder der aktivt tilmelder sig ordningen.
616. Godkendelse af budget og takster for MOTAS I/S for 2012
Indstilling:
Miljø- og
Teknikudvalget indstiller, at det anbefales Byrådet, at budget og takster for
MOTAS for 2012 godkendes i overensstemmelse med vedlagte bilag.
Økonomiudvalget
anbefaler indstillingen.
Sagsfremstilling:
Bestyrelse og
repræsentantskab for MOTAS har godkendt takster og budget for MOTAS for 2012
og sendt dem til interessentkommunerne til godkendelse, idet der er krav om,
at begge dele godkendes af interessentkommunerne.
MOTAS I/S, der
er en sammentrækning af Modtagestation Syddanmark I/S er et fælleskommunalt
selskab, som rådgiver om og afhenter emballeret og uemballeret farligt affald
og klinisk risikoaffald, samt kontrollerer og tømmer olie- og
benzinudskillere hos kommuner og virksomheder.
Lovgrundlag:
Affaldsbekendtgørelsens
kapitel 11
Økonomi:
Affaldsområdet
er brugerfinansieret.
Bemærkninger:
Skulle der som
følge af ændringer i affaldsbekendtgørelsen være behov for at ændre i
budgettet, vil dette kunne medføre ændringer i øvrige takster
617. 11/42952 Affaldsgebyr til finansiering af efterbehandlingsomkostninger på Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg I/S
Indstilling:
Miljø- og
Teknikudvalget indstiller, at det anbefales, at Assens Kommune øger gebyret
til finansiering af efterbehandlingsomkostninger på Vestfyns Affalds- og
Deponeringsanlæg I/S, således at gebyret for 2012 fastsættes til 158,- kr.
pr. ton.
Økonomiudvalget
anbefaler indstillingen.
Sagsfremstilling:
17. april 2009
stoppede Vestfyns Affalds- og Deponeringsanlæg I/S (VAD), Bogensevej 89, 5500
Middelfart for modtagelsen af affald til deponering. Deponiaffald køres
herefter til Odense Nord Losseplads.
Der er fortsat
udgifter til efterbehandling af det afsluttede deponi (monitering,
bortskaffelse af perkolat, vedligehold m.m.). Disse udgifter fordeles mellem
Assens Og Middelfart Kommuner efter ejerandel. Dvs. at Assens Kommune skal
finansiere 31 %. Assens Kommune skal ifølge budget 2012 finansiere ca. 78.000
kr.
I 2010 og 2011
har Assens Kommune finansieret udgiften ved at lægge en afgift på affald til
deponi. I praksis bliver afgiften opkrævet af Odense Nord Losseplads.
I 2010 og 2011
er der underskud i forhold til budget, da den faktiske deponimængde har været
mindre end forventet.
Lovgrundlag:
Affaldsbekendtgørelsen
Økonomi:
Affaldsområdet
er brugerfinansieret.
Bemærkninger:
Gebyret i 2011
på 60 kr./ton blev af Assens Forsyning beregnet ud fra en forventet
deponimængde på 1500 tons, til finansiering af udgiften til VAD samt
udligning af underskud fra 2010. Den faktiske deponimængde for 2011 er kun på
1000 tons.
I 2012
forventer Assens Forsyning en deponimængde på 1000 tons. Gebyr i 2012 sættes
til 158 kr./ton. Dette vil være samme pris som i Middelfart Kommune. Gebyret
vil finansiere udgiften til VAD samt udligne underskud fra 2010 og 2011.
Beslutningskompetence:
Byrådet
Beslutning: Indstillingen godkendt.
SAGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET
618. 11/3703 Godkendelse af kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp
Indstilling:
Social- og
Sundhedsudvalget drøftede høringssvarene, der tages til efterretning og
fremsender "kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk
hjælp" til Byrådet med indstilling om godkendelse.
Sagsfremstilling:
Byrådet skal
årligt godkende kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp.
Kvalitetsstandarden i nu gældende udgave fem, er senest godkendt af Byrådet
den 26. januar 2011.
Vedhæftede
bilag, udkast 1 til 6. udgave, er en kopi af 5. udgave.
Det forventes,
at udvalget forelægges udkast til fornyet kvalitetsstandard medio 2012, når
projekt ”Kroppen på toppen” er evalueret, med henblik på en tydeligere
afspejling af ”den trænende hjemmepleje” i kvalitetsstandarderne.
Kvalitetsstandarden
for personlig pleje og praktisk hjælp har været i høring og der er modtaget
høringssvar fra Handicaprådet og Ældrerådet.
·Ældrerådet
tager kvalitetsstandarden til efterretning.
·Handicaprådet
har kommentarer til serviceniveauet generelt.
De indkomne høringssvar
er vedhæftet dagsordenspunktet.
Lovgrundlag:
Lov om Social
Service §§ 83-84.
Økonomi:
Kvalitetsstandarden
er baseret på det vedtagne budget for 2012 for så vidt angår mængder og
økonomi.
619. Henvendelse fra byrådsmedlem Jørgen Nyberg Larsen (V)
Indstilling:
Økonomiudvalget
bemærker, at udmøntning af finansielle strategi har vist sig gavnlig for Assens
Kommune i forhold til optagelse af lån i schweizerfranc.
Sagen
oversendes til Byrådet.
Sagsfremstilling:
Byrådsmedlem
Jørgen Nyberg Larsen, V anmoder om, at følgende behandles på byrådets møde:
Som
opfølgning på spørgsmålene om lånene i schweizer franck (CHF) ønskes
dokumentation for de påståede besparelser i forhold til tilsvarende lån optaget
i danske kroner.
Byrådet har tidligere fået at vide, at Assens Kommune i årene 2007-2010
har sparet henholdsvis 7, 7, 7, og 5 mio. kr. på lånene i CHF, fordi den
variable rente på CHF var ca. 2 %-point lavere end den tilsvarende danske.
Hvordan hænger det sammen når:
·Assens kommune i 2007 havde
CHF-lån på ca. 16 mio. svarende til ca. 70 mio. kr. - En besparelse på 7 mio.
kr. svarer så til en renteforskel på næsten 10 %-point.
·Assens kommune i 2008 havde
CHF-lån på ca. 38 mio. svarende til ca. 185 mio. kr. - En besparelse på 7 mio.
kr. svarer så til en renteforskel på næsten 4 %-point.
·Assens kommune i 2009 havde
CHF-lån på ca. 38 mio. svarende til ca. 190 mio. kr. - En besparelse på 7 mio.
kr. svarer så til en renteforskel på omkring 3,5 %-point.
·Assens kommune i 2010 havde
CHF-lån på ca. 36 mio. svarende til godt 200 mio. kr. - En besparelse på 5 mio.
kr. svarer så til en renteforskel på omkring 2,5 %-point.